 |  | Jeg vil altid være her del 07. |
 |
|
|||||||||||||
|
”Sandt nok”¦ Har vi så det hele?” ”Alt andet end de gamle,” Josefine lagde pistolen fra sig igen og vendte sig mod ham med et næsten lettet ansigtsudtryk og kyssede ham blidt på munden, ”men før vi kan gå videre med planen, er de nødt til at være hjemme og det skal være mørkt, så vi har næsten en hel dag for os selv til at klare de sidste ting”¦ og slappe af.” Det sidste sagde hun med et skælmsk glimt i øjet imens hun tog hans hånd og gik baglens tilbage til soveværelset. Som hypnotiseret lod han hende føre sig ind til sin seng, som en vildfaren rejsende i de gamle sagn fulgte en lygtemand. Efter evigheders virkelighedsflugt, savn og søgen efter mistede dele af sig selv, havde de endelig genfundet hinanden; et øjeblik følte han hvad der nok for de fleste ville resultere i religiøs genfødsel, det forekom næsten forud planlagt at de først havde mødt hinanden i deres mest sårbare tid, og så var blevet genforenet da de havde nået en alder, hvor de kunne hjælpe hinanden videre. Han lå på sengen med Josefines hoved på sit bryst og lod tankerne vandre, men denne gang ikke mod sin egen familie, men Josefines. Han foretrak at fokusere på hendes problem og familie, da det var noget han kunne gøre noget ved. Han kunne straffe hendes familie for deres handlinger. *** Han kunne stadig huske den første dag han mødte hende. Hun var datter af Karin og Lars, nogen venner af Kaspers forældre, der var flyttet til byen nogle måneder før ulykken for at få bedre muligheder for at se Kaspers familie. De første mange måneder havde han aldrig set noget til hende, men nu var hun altid med når de kom på besøg. En dag de var på besøg blev Kasper beordret ud og lege i haven af sine forældre og fik øje på en stribet kjoleende, der stod lige op i vejret, fordi hun lå på alle fire og kiggede efter ét eller andet i græsset. ”Hvad kigger du på,” spurgte Kasper nysgerrigt og satte sig på hug ved siden af hende. ”Tissemyrer,” svarede hun uden at se op. ”Hvorfor? Tissemyrer er dumme,” Kasper rynkede lidt på næsen, men blev alligevel siddende og kiggede med da hun rykkede sin ene lillebitte hånd og lagde en kvist ind på myrernes gangsti. ”Men de er sjove at drille,” endelig kiggede hun op og han fik lov til at se hendes ansigt. For første gang så han ind i de karakteristiske blå øjne der var delvist tildækket af krøllede, brune hårlokker. Kasper svarede ikke, men kiggede bare stumt på hende, lamslået af hendes øjne. Til sidst drejede hun hovedet for igen at iagttage de små levende prikker og lægge hele sin hånd på deres gangsti. De fleste af dyrene begav sig på den store vandretur rundtom hendes hånd, imens enkelte gav sig til at kravle op på hendes håndflade. Efter lidt tid løftede hun hånden og betragtede de små kryb der kravlede rundt på hende. Langsomt lukkede hun hånden om dem, dog uden at klemme dem, og så dem løbe panisk rundt. Hun kiggede op på ham igen og smilede. Hoveddøren blev åbnet og Lars kom ud og tændte en cigaret imens han iagttog dem på græsset. Josefines smil stivnede først og falmede så langsomt imens hun kiggede ned og hurtigt tørrede myrerne af i græsset. ”Hvad laver du?” Spurgte han højlydt, så han ikke behøvede at flytte sig. Hendes far var lidt kraftigt bygget og havde en tyk, sort manke af skæg og hår, der fik ham til at se skræmmende ud, når han stod dér med armene krydset over brystet og røg. ”Vi leger bare,” svarede Kasper, da Josefine intet sagde. Lars svarede ikke, men trak bare på skuldrene og skoddede sin smøg. _________________________________________________________________________ Novellen starter her: Jeg vil altid være her del 01. Forrige afsnit: Jeg vil altid være her del 06. Næste afsnit: Jeg vil altid være her del 08. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-08-25 19:57:04 |
Forrygende stærk tekst/historie!
Den trænger dog til en kraftig sproglig korrekturlæsning. så den rigtigt når igennem til læseren.
Kærlig hilsen
Niels-Henrik Uth
Den trænger dog til en kraftig sproglig korrekturlæsning. så den rigtigt når igennem til læseren.
Kærlig hilsen
Niels-Henrik Uth
| haleløs | 2014-08-25 20:23:44 |
ja; det er en aldeles glimrende tekst! Fint portræt af de to børn på havegangen!
Jeg er nu ikke helt enig med @nhuth i 'sproglig korrekturlæsning'; efter gennem snart flere år at have læst stort sét alle 'Sweets' tekster (her på sitet) kan jeg forsikre, at denne falder helt i tråd med forfatterens øvrige udfoldelser!
Dog kan jeg godt mistænke, at der nok er ret så stor afstand mellem forfatter 'Sweets' tale- og skriftssprog? (sådan som det tit er med unge forfattere ;) )
venligst ...
PS dog snublede jeg over et unødvendigt, vildfarent komma i:
"som en vildfaren rejsende i de gamle sagn , fulgte en lygtemand. "
Jeg er nu ikke helt enig med @nhuth i 'sproglig korrekturlæsning'; efter gennem snart flere år at have læst stort sét alle 'Sweets' tekster (her på sitet) kan jeg forsikre, at denne falder helt i tråd med forfatterens øvrige udfoldelser!
Dog kan jeg godt mistænke, at der nok er ret så stor afstand mellem forfatter 'Sweets' tale- og skriftssprog? (sådan som det tit er med unge forfattere ;) )
venligst ...
PS dog snublede jeg over et unødvendigt, vildfarent komma i:
"som en vildfaren rejsende i de gamle sagn , fulgte en lygtemand. "
| Dragonfly | 2014-08-26 09:47:36 |
Tak for ordene - begge to - og tak for rettelsen haleløs ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
