 |  | Højt spil. kap. 28 |
 |
|
|||||||||||||
|
I et glimt ser han to der sidder til hest nede af en sti, så er han forbi, og med god fart nærmer han sig klosteret. Det er en noget forpustet foged der svinger sig af hesten, foran den enlige munk der sidder på stenen uden for muren. ”Jeg er kaldt til Abbeden og det er vigtigt.” Denne gang er der ingen der meddeler at Fogeden er kommet. Svend går rask til på vej ind i annekset og ned til det forhæng der er hængt op i Hospitals salen. Med høj stemme meddeler han sin ankomst. Der er dyb tavshed, så trækker Præsten fra Yding kirke forhænget til side, og Svend kan se han er forbavset over at se ham. ”Du kan tale med abbeden, så venter jeg her udenfor.” Svend er rasende indvendig, han kan mærke på sin mave at han aldrig skulle nå frem. ”Det jeg taler med Abbeden om, bliver mellem Abbeden og mig.” Præsten er godt klar over at Fogeden har undgået den fælde han havde lagt, og går uden et ord gennem salen og ud i Annekset. Fogeden træder frem i åbningen af forhængene og trækker dem til efter sig, stadig med front mod den gamle Abbed, der nærmest halvt siddende, halvt liggende med et regimente af puder i ryggen anviser han med en kort armbevægelse, hvor han vil have den nyankomne skal stå. Fogeden følger armbevægelsen og begynder lidt stakåndet. ”Med tanke på den munk der blev skudt.” Først nu er han ved at få pusten tilbage, og han fortsætter i et normalt tonefald. ” Så var hans død til gavn for alle parter, som død kan han ikke fortælle hvem der modtog fortjenesten af skindtyverierne.” Abbeden har lyttet og bryder ind. ”Jeg kan forstå at du kender, eller har mistanke til hvem denne modtager er.” Fogeden ved hvad han er oppe imod, og det er nu eller aldrig. ”Ja, jeg har en viden, og sker der mig noget, magen til den fælde der var lagt i dag, så kommer det Biskoppen i Århus for øre.” Fogeden ser ned på Abbeden og hæver stemmen. ”Men, så længe der er ro, bliver denne samtale mellem Abbeden og mig.” Abbeden vejer sine ord. ”Jeg forstår der er en mere end dig, der har din viden.” Fogeden spiller højt spil. ”Ja, der er en kannik i Ribe der kender sagen, men han er tavs, så længe jeg er i live.” To gange har Abbeden skiftet farve i ansigtet og der går lang tid inden han svarer. ”Måske vi begge spilder tiden med ufred, jeg har ikke så lang tid tilbage i embedet, og den sidste tid skal være i fred med mennesker og gud. Du fik en aftale med hjem og jeg fik noget at tænke over.” Abbeden synker umærkeligt lidt ned i puderne. Svend nikker inden han sætter hatten på og går uden for forhænget. Hænderne ryster en smule, men inderst er han glad for de sidste ord fra Abbeden. Præsten er allerede på vej gennem salen, og netop som han forsvinder bag forhænget, går Fogeden gennem annekset og ud i den skarpe forårsluft. Svend har ikke ventet ret længe uden for Voer kloster, så kommer hjælperen ridende sammen med Uffe. Da han kommer helt hen til svend siger han, ”Du får en besked fra præsten i Vissing kirke, og en fra mig medens vi rider” Svend sætter i gang og slår følge ved siden af Uffe og med hjælperen som bagtrop. ”Jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal få begyndt, men Præsten vil søge et embede i Ribe, og i den anledning vil han tale med dig.” ”Tak, og hvad kan du fortælle.” Svend smiler han er kommet i et helt andet humør ved at se Uffe. Jeg kan meddele at den ene længe er færdig, og den anden er kommet under tag i dag. Måske er det noget vi skal fejre med øl og kød på bål, hvis du vil deltage. Svend nikker, han er godt klar over hvor det bærer hen, og Uffe rammer helt rigtig med Svends forudsigelse da han siger. ”Måske skulle du få Abbeden til at give øllet og skytten kan levere kødet, ”Det kræver at du får Abbeden til at sige ja.” Uffe ser på Svend som om, det klarer han nemt. ”Jeg skal se hvad der kan gøres, og hvornår har du tænkt den fest skal være.” Vi skal holde det inde i den færdige længe, inden den bliver velsignet til brugen i fremtiden.” Det havde Svend på ingen måde tænkt over, altså at huset skulle velsignes, men når det kom fra en Bygmester så var det rigtigt. ”Det bliver dagen efter. Sankt Maria dag” Uffe gør et korsets tegn da han nævner den hellige jomfru. ”Vi har en aftale, og jeg taler byggeriets sag med Abbeden, så vi ikke gør noget forkert.” Uffe og hjælperen fortsætter og svend drejer op langs hybenbuskene, og straks kommer der en pibe lyd oppe fra smedjen. Den velkomst er et lille højde punkt og sneen er næsten væk da han springer af og trækker hesten til kilden for den kan drikke medens han hilser på Spids. Snart er spids og hesten på vej ned til eng stykket hvor Svend har fået lavet et læ magen til det der er på Vissing kloster, dog med den forskel at der er hø baller inde i læet. Turen op til kilden, med Idas hest og den store mørke brune, kommer han ikke uden om. Og endelig er det tid til en omfavnelse og et forsigtigt kys inden maden er sat på bordet. Det bliver en lang snak om dagens gøremål inden Svend går over og smider knuder på essen og for at give Spids den mad der blev tilbage fra måltidet. Fisk er godt. Siger han halv højt, samtidig med at skålen sættes ned på tæppet. Det er en træt foged der omsider går til ro ovre på bænken bag bordet, der ligger han af hensyn til den efterhånden store mave Ida har at bære rundt på. Lige inden han lukker øjnene, får Ida en sidste forklaring om at præsten har søgt et embede i Ribe, og han vil tale med ham. Svend kan mærke at der for alvor er kommet varme i luften og han er tidlig nede på pladsen ved byggeriet for at tale med præsten, nu kan han ved selvsyn se at den ene længe er blevet rigtig, flot der mangler bare skodder Er du tilfreds med arbejdet. Svend er helt opslugt og har slet ikke hørt at Præsten er kommet hen bag hesten. ”Ja, det ser solidt ud.” Svarer han og glider ned fra hesten. Præsten fortsætter med spørgsmålene Den kannik i Ribe som fulgte dig ned til støberiet hvad var navnet på ham. Svend svarer omgående,” Kannikkens navn er Hr jens Brun. Tak det var en stor hjælp.” Præsten vifter en tidlig brombasse væk fra øret, inden næste spørgsmål. ” Er han for Kong Valdemar eller er han med Greve Sønnerne.” ”Han er for kong Valdemar.” ”Så er Biskoppen i Ribe også på kongens parti.” Fogeden er på vagt, men han vælger at sige sandheden og svarer. ”Ja, Jeg forstår ikke hvor præsten vil hen med de spørgsmål.” ”Jo, forleden var der en Kannik på besøg hos Abbeden i hvilken anledning er jeg ikke bekendt med, men med i tasken havde han et brev til Abbeden, hvori der stod at han ønskede en præst tilknyttet fra Voer kloster, som en personlig åndelig tjener i Ribe. Hvad der ligger i den formulering har jeg tænkt meget over, og da du har været i Ribe var det, at jeg ville søge oplysning inden jeg i morgen, kommer med mit svar til Abbeden.” Fogeden står lidt inden han kommer frem med en forklaring på Biskoppens ønske. ”Jeg tror Præsten skal være Biskoppens øjne og ører i Ribe og dermed starte på en betroet opgave. Så har jeg ikke sagt mere end jeg kan stå inde for.” ”Tak, Siger præsten” ”Nu har jeg fået styr på tankerne og jeg vil tage dig med i bønnen i dag.” Fogeden sidder op ”Det var en god tale med Præsten og hils hr. Jens Brun Fogeden tager hånden til skyggen på den sorte hat og medens Præsten går mod kirken, rider han bagom mod Pinds Mølle. Det er ret store sten der står til tørring i tørre laden inden de går til brænding. Svend har haft i tankerne at lave aftryk med korset i den våde ler og vende tilbage når stenen er færdig for at se efter hvor meget forandring der sker i ovnen. Fogeden har bundet hesten og kommer frem på pladsen lige ud for den første ovn. Her står der en munk i færd med at stakke brænde op mod stolpe væggen i den modsatte ende af tørre laden. Svend går over og tager et stød i hånden og lægger det over på stablen, ved den manøvre er han kommet ind på tale afstand til munken. ”Det ser ud som om der skal bruges meget træ til at brænde stenene” begynder han forsigtigt og svarer nærmest selv Men det er der jo rigeligt af brænde her omkring. Munken står lidt inden svaret kommer ”Nej, det kniber med tørt træ, alle udgåede og tørre træer rundt om i skovområderne, har vi brugt til brænding af stenene til de to store kloster længer. Betingelsen for høj varme i brændingen er tørt træ.” Svend kan godt se at det bliver en længere ventetid hvis træet først skal tørre. Jeg kom for at trykke et kors, han trækker korset frem så munken kan se hvad det drejer sig om, ned i en ny strøget sten. Munken afbryder. ”Der er ingen der stryger sten i dag, og der går nogen tid før der bliver strøget igen. Vi er bagud med at brænde og først når vi er kommet i bund med alle de ventende sten i laden, så henter vi de tre sten strygere ind, men i denne kolde tid bliver der kun brændt sten. ”Jeg siger tak,” og efter korset er kommet på plads under trøjen er han hurtigt på vej, op mod broen over Guden åen. indvielsen kap. 29 | ||||||||||||||
 | prefu | 2017-10-03 19:28:17 |
Skriver hver uge, hvis man tror det er noget jeg har skrevet, så er det en vildfarelse. I skrivende stund er jeg 4 ½ a5 side= 1230 ord foran. Lidt stressende, men man tvinges til at være opsøgende på nye ideer.
Venligst prefu.
Venligst prefu.
| haleløs | 2017-10-04 10:27:19 |
holder pt pause men skal nok læse op på det hele ... senere ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
