 |  | Kortromanen 'Psykisk syg' kap. 3/6 |
 |
|
|||||||||||||
|
Husk at læse kapitel 2 først: Kortromanen 'Psykisk syg' kap. 2/6 Den lette tåge var begyndt at blive tykkere, og det blev svære for mig at se. Følelsen af at blive iagttaget gjorde mig skør. Mine skridt blev hurtigere. “Stop.” Jeg lagde ikke mærke til at jeg stoppede. “Gå hen til søen.” I trancen adlød jeg hver en kommando. En ugle tudede højt oppe i et træ. Det gav mig kuldegysninger uden at jeg mærkede det, men jeg kunne se det. Alle tanker var forsvundet, bortset fra en. Stemmen var der stadigvæk, og det pinte mig, den ville gøre en ende på det her. Søen lå smukt og stille i udkanten af skoven. Vandet ville sikkert være iskoldt. “Gå derned.” En lille kort sætning, der alligevel kunne ændre hele mit liv. En sætning der kunne gøre en ende på hele mit liv. Mine øjne flakkede, og min krop rystede. Jeg frøs ikke, men jeg kunne tænke igen. Tanken om ikke at skulle være her mere, tanken om aldrig at skulle se min familie igen. De var begge to forfærdelige ting, men jeg ville undvære noget. Stemmen ville ikke være der mere. Den ville aldrig mere generer mig, eller fortælle mig hvad jeg skulle. Det var så fristende. Løsningen var lige foran mig, søen kaldte på mig. Et lille kald der lokkede mig til at gøre en ende på det. “Kom nu.” En kommanderende vred stemme hviskede i mit øre. Det løb mig koldt ned af ryggen. En klump satte sig fast i min hals, og blokerede mine luftveje. Vandet var endnu koldere end jeg havde gået ud fra. Jeg dyppede hele min krop i vandet. Noget grønt og grumset dækkede vandoverfladen. Et stik af panik ramte mig. Hvad lavede jeg? Mine arme blev til følelsesløse træstammer der bare flød nyttesløse i vandet. Tågen løftede sig. Desperat prøvede jeg at komme op. Det var en fejl. En fejl som den havde overtalt mig til. Den grinte tilfreds. Ingen kunne se den, men den var der, inde i mig. Dybt begravet var den en del af mig. Nu greb panikken for alvor ind. Jorden var væk, nu var der kun vand. Jeg ville ikke nå det, jeg ville dø her. Ingen ville finde mig, og ingen ville savne mig. “Tilfreds?” Den hæse stemme nåede mig. Jeg slappede af i vandet. Lod mig flyde på den grumsede vandoverflade. Der var ingen grund til at prøve. Mit hoved rystede automatisk. “Det er din skyld.” Aldrig før havde jeg snakket på den måde til stemmen. Den tav, jorden kom tilbage. Jeg mærkede igen mine arme. Mine øjne blev til to små streger i mit ansigt. Min krop bevægede sig af sig selv. Svævende på den flydende jord strøg jeg ind imod skoven. Endelig kæmpede jeg mig op på den faste jord. En lille hvid sky fløj ud af min mund, og steg stille til vejrs. Tågen var lettet, og skoven virkede rar og sikker. Mit hoved virkede tungt. Det faldt med et bump ned mod jorden. En smerte ramte mig, og skød igennem hele min krop. Jeg skar ansigt. Alt var flimret foran mine øjne. Det eneste jeg opfangede var himlen der stille forsvandt. Læs kapitel 4 her: Kortromanen 'Psykisk syg' kap. 4/6 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-04-10 09:16:46 |
"Søen lå smukt og stille i udkanten af den mørke skov" det er (formid)dag! (Ignis har lige hilst på Mor og Lillesøster).
ikke læst færdig! ;)
ikke læst færdig! ;)
| haleløs | 2017-04-10 17:23:57 |
jeg kan se du er både velformuleret og ambitiøs; og vil derfor foreslå dig at beskrive 'oplevelsen' om-igen i noget, du evt kunne kalde 'version 2' + 3 ... osv .
Du starter bare en ny tekst op her inde og skriver lige ud af hovedet hele den samme historie - gerne hele historien i samme tekstfelt; men husk, det ikke er nogen genfortælling! Så ikke noget med at kigge tilbage i de gamle tekster eller holde pause!
Efter et par versioner vil du selv kunne se dine fremskridt, og jeg skal nok følge med og kommentere (jeg er dog hverken redaktør eller forlægger)
Jeg sir dettte ford jeg véd, at det er sådan 'levebrødsforfattere' gør; sletter - retter - redigerer; men en så kort historie som denneher er det nemmest blot at omskrive ;)
venligst ...
PS "Det var en fejl. En fejl som den havde overtalt mig til ..." det er en efterrationalisering som ikke hører hjemme på dette sted i beretningen!
Du starter bare en ny tekst op her inde og skriver lige ud af hovedet hele den samme historie - gerne hele historien i samme tekstfelt; men husk, det ikke er nogen genfortælling! Så ikke noget med at kigge tilbage i de gamle tekster eller holde pause!
Efter et par versioner vil du selv kunne se dine fremskridt, og jeg skal nok følge med og kommentere (jeg er dog hverken redaktør eller forlægger)
Jeg sir dettte ford jeg véd, at det er sådan 'levebrødsforfattere' gør; sletter - retter - redigerer; men en så kort historie som denneher er det nemmest blot at omskrive ;)
venligst ...
PS "Det var en fejl. En fejl som den havde overtalt mig til ..." det er en efterrationalisering som ikke hører hjemme på dette sted i beretningen!
| haleløs | 2017-04-10 18:06:23 |
PPS vær dog opmærksom på, at serveren automatisk logger brugeren af i løbet af max. 30 minutter; så indenfor det tidsrum skal teksten være færdigskrevet og 'gemt' ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg havde nu tænkt mig at gøre denne historie længere så den ikke bare omhandler denne ene episode. Der kommer flere afsnit snart. Denne historie er en kortroman, og hvis den sluttede nu ville den ligge meget mere til novelle genren ;)
Jeg kan jo evt. gøre det du beskriver når den er færdig eller med en anden historie.
Jeg kan helt klart bruge den teknik, men denne historie er ikke færdig endnu ;)