 |  | Abe sind |
 |
|
|||||||||||||
|
Slam, ryger ned i hullet med et brag. Endnu engang i det sorte hul. Ned i skakten, ned i mørket. Mørket hvor håbløsheden lever. Mørket hvor selvhadet lever. Mørket hvor smerten lever. Mørket hvor ensomheden lever. Mørket hvor abesindet har sendt mig til. Abesindet er min større fjende. Jeg er min største fjende, Abesindet har været tro ved min side. Tro lige så længe jeg kan huske. Fra børnehave til skole. Fra børnefødselsdage til fester. Fra legeplads til arbejdsplads. Fra børnehøjde til voksen. for jeg fodrer abesindet med had. Had mod mig selv og hvem jeg er. Had mod mig selv og hvad jeg kan. Had mod mig selv og….. ja alt. Abesindet banker mig i hovedet. Alt hvad jeg gør og siger i livet, vil aldrig være godt nok for mig selv. Abesindet prygler mig dagligt. Du er ikke god nok …. Du er ikke sjov nok …. Du er ikke sød nok …. Du er ikke dygtig nok… Du er ikke kærlig nok … Du er ikke venlig nok …. Du er ikke værdig nok … Ja, til noget som helst. Du snakker for meget, ….du snakker for højt. Du griner for meget ….du griner for højt. Konstant blive vejet og målt …. af mig selv. Konstant gives der karakter .…af mig selv. Slam, ned i skakten med mig. Slam, ned i hullet med mig. Mørket omslutter mig. Gemt og glemt og ligegyldig. Jeg hulker og tårerne triller. Kan ikke være i det. Er så uendelig træt. Smerten i kroppen vokser. Kan ikke holde mig ud. I mørket vokser selvhadet. Det ætser indefra. Det efterlader åbne sår. Jeg slår mig selv i hovedet. Kan ikke udstå mig selv. Hvorfor hader jeg mig så meget? Hvad har jeg gjort mig? Kan ikke styre abesindet. Abesindet styrer mig. Når hovedet dunker, Når tårerne er tørret ind, når puden er gennemvædet, når vejret igen kan trækkes frit, når skaden er sket, falder abesindet i søvn. Jeg kan ane en stige, en stige der fører op af hullet, op af skakten, ud af mørket. Jeg kravler hurtigt op. Er her nogen jeg kender? Er her nogen der kan hjælpe mig? Jeg håber igen på kontakt. Kontakten til mennesker. Mennesker der vil mig det godt. Mennesker der vil…. Mig. Ved det er kun et spørgsmål om tid. Tid inden abesindet vågner igen. Måske har jeg 10 minutter, måske en time, inden abesindet vågner…… inden jeg vågner…… og turen mod hullet begynder på ny. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2025-04-01 21:58:01 |
jeg er vældig nysgerrig på din anvendelse af 'abe sind'?
Vores ur-instinkt er jo den rå, aggressive selvopholdelsesdrift og hverken selvkritisk eller selvdestruktiv.
Men forstår det som et billede på (voksen)mobberi som det ikke er muligt at fjerne sig fra på anden vis end i en mental rustning i toppen af et mentalt udkigstårn / fyr.
Jeg har selv en voldsom socialfobi, så genkender udmærket følelsen, od finder den velbeskrevet!
venligst ...
Vores ur-instinkt er jo den rå, aggressive selvopholdelsesdrift og hverken selvkritisk eller selvdestruktiv.
Men forstår det som et billede på (voksen)mobberi som det ikke er muligt at fjerne sig fra på anden vis end i en mental rustning i toppen af et mentalt udkigstårn / fyr.
Jeg har selv en voldsom socialfobi, så genkender udmærket følelsen, od finder den velbeskrevet!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
