 |  | En sær fornemmelse kap 7. |
 |
|
|||||||||||||
|
Er der noget han ønsker, så er det historien fra før Jens blev kannik, men det forbliver nok en gåde. Som så ofte før er han langt inde i sine egne tanker, da de rider ind i ådalen, her er der træer og buske og læ for blæsten da Jens bryder ind. ”Om kort tid kommer vi til Varde, å og her var man næsten færdig med en stor planke bro.* Jeg måtte ride en længere og næsten ufremkommelig vej på opturen, inden jeg kunne komme over da åen var for dyb. Svend er redet ind bagved det sidste stykke ned mod åen. Jens drejer sig og fortsætter. ”Når vi er kommet over broen, rider vi mod kirken, der har jeg et gøremål.” Vejen svinger og ligefremme har de den nye bro. Jens rider helt op til broen og holder hesten i ro inden han glider ned, for at trække den over broen og Svend følger lige efter. Vel ovre på den anden side, springer de begge op på hesteryggene og Jens sætter tempoet yderligere op. Det er først uden for kirken farten sættes ned. ” Du holder min hest” siger Jens ”medens jeg er i kirken” Da han er kommet ned på jorden får Svend tømmen, og et øjeblik efter er Jens forsvundet om bagved kirken. Svend ser sig til alle sider, siddende på en svedig hest, midt i en by han knap nok fik set, i den fart der blev reddet. Der er en enkelt gård og små huse i en ring rundt om kirken, og ventetiden føles som en evighed, inden Jens omsider dukker op. ”Sid bare af, vi overnatter her og rider til Ribe i morgen.” Jens fortsætter, medens de trækker med hestene. ”Vi kan spise sammen med Præsten, og han har nogle rum i en lille længe der hører til huset.” Efter hestene har fået vand og hø, og er sat i et indelukke bag præstens bolig, er det tid til at gå indenfor. Præsten står i den åbne dør og tager imod, og nu får Svend sig en ny overraskelse, Præsten taler et andet sprog til jens. Svend er i vildrede, og Jens morer sig inden han forklarer. ”Du er kommet ned til et område, hvor der tales Holstensk og dansk. Men mest det sprog du ikke kender” Jens vender sig mod Præsten og på plattysk fortsætter samtalen mellem de to mænd. Der er god varme i rummet og Præsten holder de to rum rene og med en god orden, Efter urtesuppe og brød og en tak for forplejning, følger jens og Svend med præsten over til længen, med de to sovesteder. Lyset i stagen stiller præsten på det lille bord ved briksen og stille lukkes døren indtil Svend. Da Svend bliver alene, hænger han kappen på en knag og korset oven på kappen. han kan høre, at de to fortsætter deres tale uden for en tid, så bliver der stille. Morgenstunden er den bedste tid på dagen, Svend er gået over til truget ved huset, her har han taget sine tykke uld trøjer af, så den bare overkrop damper i morgen kulden, og efter en gang vand gnidning over det meste, samler han trøjerne op og tørre sig varm ved at holde i ærmerne og gnide frem og tilbage, hen over huden på ryggen og nakken. Svend kan mærke han bliver iagttaget, og da han vender sig og kigger op under trøjen, står der en pige ca. ti skridt fra ham og smiler. Han lader trøjerne glide ned foran i det han siger. ”Taler du også et andet sprog.” Pigen begynder at gå hen mod døren til huset og på vej derhen vender hun hovedet og ser på Svend igen. Efter hun er gået ind får Svend travlt med at få trøjerne på, da han opfanger en lyd fra kirkedøren der åbnes og jens kommer ud i morgen kulden. ”Jeg har været til skrifte bøn og tændt et lys, Så nu kan vi sammen gå ind til morgen mad.” Som sædvanlig er kanniken i strålende humør. Svend har noget helt andet han skal af med. ”Der var en pige her på pladsen lige før, hun er gået ind i huset og jeg stillede hende et spørgsmål, men hun svarede ikke.” ”Det har en helt naturlig forklaring” siger jens. ”Hun er stum. Det er præstens hjælp i huset, han sørger for, at pigen og hendes moder ikke lider nød, pigens far har for nylig deltaget i slaget ved Skanderborg, sammen med hr. Niels Ebbesen.” og hans skæbne er ukendt. Kanniken gør et korsets tegn, da han nævner ridderens navn. Svend lægger hurtigt sin egen tankerække til det der bliver sagt, og mindes de ti spyd, der blev afleveret ved Yding kirke. Da de kommer ind til morgenbordet er præsten og pigen allerede i gang. Svend sætter sig lige ved siden af pigen og Jens bliver stående med et stykke brød i hånden. ”Vi får vind i ryggen på turen, og jeg tror solen er med os igen i dag.” Siger jens, med brød i munden. Svend er godt i gang med måltidet, men kan mærke en sær fornemmelse i kroppen ved at sidde så tæt på pigen, og selvom han gør alt hvad han kan for at komme af med den sære følelse, bliver den ved at trænge sig på. Det er først uden for ved afskeden med præsten, at han tager sig sammen, og resolut går han ind i huset, og rækker hånden frem mod pigen til farvel. Pigen smiler og gengælder, et fast klem i Svends hånd. Det er en glad ung mand der kort efter rider mod Ribe sammen med Jens, der selvom han er noget ældre, er en ven som Svend nødigt vil undvære. I lang tid, har de to ryttere haft Ribe domkirke i sigte, og nu da de er kommet lige uden for byen, er det tid til at Svend får hele sandheden. Jens holder hesten an Og nu betror han Svend en skjult opgave, han har haft med på turen. ”Inden vore veje skilles, skal du vide at jeg fik i opgave, at give en besked til den munk, der kommer til at ledsage dig tilbage, hvis jeg på turen fandt ud af, at du ikke passede til dit nye arbejde. Måske skal du arbejde med både guld og sølv i fremtiden. Munken får ingen besked, og det er din godkendelse. Jens er mere fast i stemmen, da han fortsætter. Mit navn er Hr. jens Brun* og jeg er kannik for Pughuset her i Ribe, Pughuset er et asyl for fattige forældreløse peblinge, nu ved du hvem du skal spørge efter, hvis der kommer noget der skal løses, medens du opholder dig i Ribe. ”Tak” kommer det med overraskelse i stemmen fra Svend. ”Og så er det tid til at ride ind til kloster stalden, og derfra går vi ned i køkkenet, jeg er efter hånden godt sulten” Jens sætter hesten i gang og Svend følger efter over dæmningen og ind i Ribe. Svend er målløs det myldrer af travlhed og det er især de mange boder der gør et stort indtryk. Kanniken sidder af og Svend følger efter og sammen trækker de hestene ind gennem den buede indgang til klostergården, og tværs over til staldene. Efter jens har givet to af staldens munke besked, er det Sulten der får dem begge til at haste mod køkkenet. Suppe, flæsk og brød med hjemmebrygget øl, er et måltid, der kun er oplevet i de vildeste drømme, og der bliver taget godt fra. Svend spiser stadig, da Jens rejser sig og siger. ”Jeg har travlt nu, der kommer en munk herned om kort tid, og han vil vise dig hvor du skal sove. Når du skal spise kan du komme her ned i køkkenet, det ordner jeg. Må du have nådens velsignelse fremover.” Kannikken gør et korsets tegn, og haster over mod trappen, og videre op i klostergården. Inden Svend har fået drukket det sidste øl i kruset, kommer der en munk ned og meddeler, at det er ham der skal være vejviser under besøget og ledsager på vejen, tilbage til Voer kloster. Svend har spist, med den store kappe på, og med korset liggende foran på bordet. Munken bukker sig, og tager korset idet han siger. ” det her, vil jeg opbevare til vi rider herfra igen.” og hvis du er færdig med måltidet, går vi hen til dit sovested, der kan du komme af med kappen.” Munken smiler, ”Jeg er klar” siger Svend og bemærker at munken har et stort mellemrum mellem tænderne, og en lidt skæv næse. ”Du skal ind på støberiet i dag, men kun for at kigge.” Munken smiler igen. I morgen er det din første dag med opgaver. Så brug tiden i dag, til at klargøre overfor værkstedet, hvad du vil arbejde med i morgen. Et varmt besøg. Kap 8. Kloster Fogeden 1 kap. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-03-17 19:36:24 |
'... på flydende tysk ...' er jeg noget betænkelig ved:
på dette tidspunkt i din fortælling - ca. 1100 til 1200 tallet - er sprogene vist langs mere ens end i dag, hvor mange nuancer desværre er forsvundet.
Vidste du f.eks. at 'Jiddish' er & var det sprog, man talte i 1100-tallets Frankfurt? I dag benyttes det mig bekendt stadig i (dele af) det jødiske / Mosaiske Trossamfund.
Det, jeg vil, er at sikre mig, din research på området 'holder vand'?
venligst ...
PS jeg har foreløbig kun læst ca 1/3 af teksten ;)
på dette tidspunkt i din fortælling - ca. 1100 til 1200 tallet - er sprogene vist langs mere ens end i dag, hvor mange nuancer desværre er forsvundet.
Vidste du f.eks. at 'Jiddish' er & var det sprog, man talte i 1100-tallets Frankfurt? I dag benyttes det mig bekendt stadig i (dele af) det jødiske / Mosaiske Trossamfund.
Det, jeg vil, er at sikre mig, din research på området 'holder vand'?
venligst ...
PS jeg har foreløbig kun læst ca 1/3 af teksten ;)
| haleløs | 2017-03-18 11:07:42 |
mig bekendt var 'Tyskland' dengang opdelt i en række selvstændige små fyrstendømmer? Mon ikke der var store, dialektariske forskelle? Sammenlign fx. med de seks samiske sprog som vist ikke er indbyrdes forståelige.
Vær desuden obs på ikke at sammenblande 'den alvidende fortæller' med historiens subjektive Hp Svend. Den alvidende fortæller kan beskrive hvorledes Svend hopper op på og ned fra sin hest; men kan Svend mon skelne andet end at 'dette er et uforståeligt sprog', dette er en munk ... osv
;)
Vær desuden obs på ikke at sammenblande 'den alvidende fortæller' med historiens subjektive Hp Svend. Den alvidende fortæller kan beskrive hvorledes Svend hopper op på og ned fra sin hest; men kan Svend mon skelne andet end at 'dette er et uforståeligt sprog', dette er en munk ... osv
;)
| prefu | 2017-03-18 14:44:52 |
Jeg retter, og kan godt følge din pointe, det er hele tiden en balance, at holde sprogformen nede i et troværdigt leje, og nu altså også hist. hovedperson Svend.
godt set, da opfattelsen af karakteren er vigtig, personerne indbyrdes.
Tak.
godt set, da opfattelsen af karakteren er vigtig, personerne indbyrdes.
Tak.
| haleløs | 2017-03-19 15:04:12 |
"... pigens far er dræbt for nylig i slaget ved Skanderborg, sammen med hr. Niels Ebbesen."
hvor hurtigt og præcist fik man nyheder dengang? Er pigens far virkelig dræbt eller blot 'ikke kommet hjem endnu'? Var stedsangivelser virkelig så præcise? Og mon ikke 'slaget ved Skanderborg' snarere beskrives som 'en kamp i nærheden af Skanderup' (https://da.wikipedia.org/wiki/Skanderborg "Oprindelsen til navnet er landsbyen Skanderup, som tidligst nævnes i et gavebrev af 6. juli 1176 af Valdemar den Store til Esrom Kloster ("Sklandethorp", i Kong Valdemars Jordbog: "Scandthorp").[4]
(Bliver dettteher engang til en bog kunne der så stå 'Slaget ved Skanderborg' i en fodnote ;)
har kke læst færdig!
venligst ...
hvor hurtigt og præcist fik man nyheder dengang? Er pigens far virkelig dræbt eller blot 'ikke kommet hjem endnu'? Var stedsangivelser virkelig så præcise? Og mon ikke 'slaget ved Skanderborg' snarere beskrives som 'en kamp i nærheden af Skanderup' (https://da.wikipedia.org/wiki/Skanderborg "Oprindelsen til navnet er landsbyen Skanderup, som tidligst nævnes i et gavebrev af 6. juli 1176 af Valdemar den Store til Esrom Kloster ("Sklandethorp", i Kong Valdemars Jordbog: "Scandthorp").[4]
(Bliver dettteher engang til en bog kunne der så stå 'Slaget ved Skanderborg' i en fodnote ;)
har kke læst færdig!
venligst ...
| prefu | 2017-03-19 16:38:43 |
Niels Ebbesen, en dansk lav-adelsmand, der faldt i et slag nær Skanderborg i 1340 efter i Randers at have ...
Alle Niels Ebbesens mænd blev dræbt ved den lejlighed.
står der et sted, så pigens far er død.
Her er vi langt inde i November. og slaget var den 2 november 1340.
har skrevet 2 gange om igår, det er kanon svært at få fakta og spændingsniveau til at spille sammen... tidsforløbet er vigtig.
fodnote er en god ide.
Alle Niels Ebbesens mænd blev dræbt ved den lejlighed.
står der et sted, så pigens far er død.
Her er vi langt inde i November. og slaget var den 2 november 1340.
har skrevet 2 gange om igår, det er kanon svært at få fakta og spændingsniveau til at spille sammen... tidsforløbet er vigtig.
fodnote er en god ide.
| haleløs | 2017-03-19 17:42:28 |
hvis du læser Wiki-henvisningen grundigt nok vil du indse at Skanderup nok er det mest rigtige stednavn for 'den jævne mand' på dette tidspunkt. Kildekritik + skepsis + snusfornuft.
"Alle Niels Ebbesens mænd blev dræbt ved den lejlighed. står der et sted" lyder som sejrherrens udlægning. Min egen tipoldefar, Peder, troede alle død i 1864-nederlaget indtil han dukkede lyslevende op i Københavns gadebillede (efter ét års krigsfangenskab. se min tekst Skudsmaal (* u-færdig *) Vi har stadig Peders 'erindringsmedalje'). Måske overlevede pigens far sine sår? Eller undslap? I så fald ville man vel også selv holde sig 'under radaren'?
Enhver forfatter omskriver, retter, sletter et utal af gange. Kender du mon udtrykket 'kill your darlings'? Jeg har hørt mange professionelle forfattere på tv forklare hvor omstændeligt det er at omskriver hele manus 'mindst halvtreds gange' inden det slippes til forlaget ;)
"Alle Niels Ebbesens mænd blev dræbt ved den lejlighed. står der et sted" lyder som sejrherrens udlægning. Min egen tipoldefar, Peder, troede alle død i 1864-nederlaget indtil han dukkede lyslevende op i Københavns gadebillede (efter ét års krigsfangenskab. se min tekst Skudsmaal (* u-færdig *) Vi har stadig Peders 'erindringsmedalje'). Måske overlevede pigens far sine sår? Eller undslap? I så fald ville man vel også selv holde sig 'under radaren'?
Enhver forfatter omskriver, retter, sletter et utal af gange. Kender du mon udtrykket 'kill your darlings'? Jeg har hørt mange professionelle forfattere på tv forklare hvor omstændeligt det er at omskriver hele manus 'mindst halvtreds gange' inden det slippes til forlaget ;)
| prefu | 2017-03-19 19:38:14 |
Har læst skudsmål og god skrive stil. og en ærekær mand.
Jeg søger i ribe efter en begivenhed, Brand, mord. død, svig, hævn. tyveri. overfald,
hvad det bliver afhænger af hvad jeg finder fra Ribe i 1340- 41.
så jeg er i gang med en eftersøgning.
Jeg søger i ribe efter en begivenhed, Brand, mord. død, svig, hævn. tyveri. overfald,
hvad det bliver afhænger af hvad jeg finder fra Ribe i 1340- 41.
så jeg er i gang med en eftersøgning.
| haleløs | 2017-11-22 08:04:55 |
jeg vil gerne lige anholde dit forhold til planke-broers styrke; nu ved jeg tilfældigvis at en veltrænet travhest vejer ca. 500 kilo; vel var heste mindre dengang men næppe spinklere, og en voksen mand vejede dengang ... ?
Så tror faktisk, hestene blev gennet / trukket over åen, evt ved vadestedet;)
Så tror faktisk, hestene blev gennet / trukket over åen, evt ved vadestedet;)
| prefu | 2017-11-22 21:48:54 |
Har skrevet en ny tekst.
Venligst.
Venligst.
| haleløs | 2017-11-24 10:40:32 |
Hvad skulle dog formålet være med at trække hestene over broen? Tror du virkelig, der var lovlig og gratis adgang? Mon ikke der har været beboelse / bevogtning for at inddrive bropenge til godset / greven / besættelsesmagten? ;)
venligst ...
venligst ...
| prefu | 2017-11-24 11:49:51 |
Kirken havde --- "er er min faste overbevisning" fri adgang til overfarter og passager af en hver art.
Ovenstående ---- "Jeg vil gerne lige anholde osv." forstod jeg således at det gik for stærkt med at komme over broen derfor skulle de" af og trække. men uanset en bevogtning så har jeg klædt Svend på med en kofte og et stort kors netop for at markere at de rider med et gejstligt formål.
Ovenstående ---- "Jeg vil gerne lige anholde osv." forstod jeg således at det gik for stærkt med at komme over broen derfor skulle de" af og trække. men uanset en bevogtning så har jeg klædt Svend på med en kofte og et stort kors netop for at markere at de rider med et gejstligt formål.
| haleløs | 2017-11-24 11:01:18 |
utroværdig viden:
"... , pigens far er dræbt for nylig i slaget ved Skanderborg, sammen med hr. Niels Ebbesen.”"
familien går sikkert i uvis utålmodighed og venter ham hjem
;)
"... , pigens far er dræbt for nylig i slaget ved Skanderborg, sammen med hr. Niels Ebbesen.”"
familien går sikkert i uvis utålmodighed og venter ham hjem
;)
| prefu | 2017-11-24 12:03:03 |
Alle de mænd der deltog sammen med Hr, Niels Ebbesen i slaget ved Skanderborg blev hugget ned og det har man tallet på 2000. der var ingen der undslap det oprør. Derfor min antagelse at man ved at faderen er faldet i det slag.
Skal love for at du går i dybden
TAK.
Skal love for at du går i dybden
TAK.
| haleløs | 2017-11-24 12:40:23 |
folk ku' jo ikke læse dengang! Der var ingen aviser; kun 'mund-til-mund'. Måske er faderen undsluppet / desserteret? Og far er jo familiens forsørger, tvivler derfor på, de helt opgiver jåbet ;)
| prefu | 2017-11-24 13:20:04 |
Tænker over det. Men hvis faderen er svævende stiller en senere sammensmeltning sig anderledes,
og når han har været med N. E. ved Skanderborg så er han dansksindet, og ikke desserteret eller undsluppet.
Det var gejstligheden dengang der var nyhedsformidler i kirken og gennem skrifte, derfor stod kirken stærkt. Kirken udlagde nyheder som passede godt for kirken og et oprør slået ned var vand på ordensmagtens mølle som dengang var kirken.
og når han har været med N. E. ved Skanderborg så er han dansksindet, og ikke desserteret eller undsluppet.
Det var gejstligheden dengang der var nyhedsformidler i kirken og gennem skrifte, derfor stod kirken stærkt. Kirken udlagde nyheder som passede godt for kirken og et oprør slået ned var vand på ordensmagtens mølle som dengang var kirken.
| haleløs | 2017-11-24 14:27:37 |
netop, ja! Så kirken (nyhedsformidleren) ville næppe indrømme at "... og 29 mand regnes for desserteret da vi ikke har deres lig" - vel? Og disse overlevende skjuler sig nok af frygt for kirkens straf ;)
venligst ...
venligst ...
| prefu | 2017-11-24 15:57:05 |
Har rettet. Så langt jeg kan uden at det forrykker hele forløbet,
Venligst.
Venligst.
| haleløs | 2017-11-29 07:04:55 |
dette her "... uden at det forrykker hele forløbet," er en helt forkert indstilling! Forfatteren må altid være åben for at redigere eller omskrive sin historie!
Som jeg har forklaret masser af steder her inde; så ved jeg faktisk, at den norske levebrødsforfatter Unni Lindell omskriver sit manus mindst 50 gange inden hun slipper det til udgiveren ;)
Som jeg har forklaret masser af steder her inde; så ved jeg faktisk, at den norske levebrødsforfatter Unni Lindell omskriver sit manus mindst 50 gange inden hun slipper det til udgiveren ;)
| haleløs | 2017-11-29 17:23:47 |
Jeg er skeptisk over Svends grundige hygiejne; tvivler faktisk på, folk vaskede sig dagligt - nok snarere èt ugentligt bad;)
Tvivler også på, at Svend bli'r ledsaget på ruten og i klosteret, endvidere også på, at raske ryttere til hest søger til en bro over Varde Å i stedet for blot at skyde genvej tværs gennem landskabet og et vadested ;)
Nu er jeg færdig med denne tekst og læser videre ... senere ;)
Tvivler også på, at Svend bli'r ledsaget på ruten og i klosteret, endvidere også på, at raske ryttere til hest søger til en bro over Varde Å i stedet for blot at skyde genvej tværs gennem landskabet og et vadested ;)
Nu er jeg færdig med denne tekst og læser videre ... senere ;)
| prefu | 2017-11-29 19:02:07 |
På et stræk ca 20 km. holder Varde å en vand dybde på lidt over 2m og ved Hessel var der dynd derfor en bro.
At Svend bliver ledsaget ? er en Abbed afgørelse i urolige tider og ned til en del af landet hvor sproget var et andet. At han bliver ledsaget tilbage, skyldes at der bliver opdaget et forræderi under opholdet i Ribe.
VENLIGST.
At Svend bliver ledsaget ? er en Abbed afgørelse i urolige tider og ned til en del af landet hvor sproget var et andet. At han bliver ledsaget tilbage, skyldes at der bliver opdaget et forræderi under opholdet i Ribe.
VENLIGST.
| haleløs | 2017-11-30 04:44:19 |
disse forklaringer (forekommer mig troværdige!) bør så indflettes i selve fortællingen ... af hensyn til fastholdelse af troværdogheden ;)
| prefu | 2017-11-30 11:02:53 |
Har omskrevet starten af dette afsnit med en mere forklarende tekst.
Venligst.
Venligst.
| haleløs | 2017-12-03 11:05:14 |
nej; det er ikke troværdigt at "... da åen var for dyb. ..." enhver hest kan jo svømme, også med rytteren på ryggen ;)
| haleløs | 2017-12-03 11:15:07 |
færdig med denne tekst, fortsætter ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Kan rette til plattysk og slette flydende. Men Danmark var pantsat til tyske grever og mange af de adelige navne vi kender i dag kom i den periode fra Tyskland.