 |  | Udsving. |
 |
|
|||||||||||||
|
”Udsving” Måske blev det for meget For selv den stærkeste mand Alt bryder sammen Før eller siden Du er den, som jeg kan stole på Når jeg når mine mørke timer Bliver vi her Jeg lader frygten bag mig Angsten og selvhadet Når det hele falder sammen Og lyset slukkes Er du hos mig Når verden bliver kold Er du hos mig Vi er to sjæle som vandrer Hvordan er vi kommet så langt? Jeg må forblive stærk I denne verden som bliver til støv Er jeg din flamme i det store mørke To sjæle bliver aldrig alene I denne vanvittige verden Selv uden lys Skinner vi som guld Du er mit lys, når ilden slukkes Stormen er, hvad ilden i mine indre jeg bringer. © Stigmata. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
