 |  | NatteRavnen (del.3) |
 |
|
|||||||||||||
|
I de næste par dage gik Simon rundt og ventede. Lægerne var begyndt at blive irriteret over hans evindelige spørgsmål om mulige kurer. I starten havde de svaret ham, fordi de syntes det var synd for drengen, men nu var det blevet for meget. Selv Mette var blevet træt af at høre om den såkaldte mirakelkur. Hun havde endda smidt ham ud fra hans søsters stue dagen forinden. Og nu stod han her, han var i færd med at sætte bøger på plads i det gamle bibliotek. Det var en stor bygning som blev regeret af en gammel mand ved navn Rasmus. Den gamle mand og hans bibliotek var elsket af børn og hadet af ”stille læserne,” som Rasmus kaldte dem. han elskede fest og farver, sang og trylleri, alle var velkommen hos Rasmus. Simon trak en bog ud fra en reol og Rasmus ansigt kom til syne. ”Det er længe siden jeg har set dig så glad Simon. Faktisk er det ca. seks måneder siden.” Simon satte bogen ind igen og vendte sig mod den høje, tynde Rasmus, der kom rundt om reolen. ”det er fordi jeg tror jeg har fundet nyt håb. Jeg mødte en herre forleden, der gav mig et tilbud.” Rasmus tog en bog fra vognen som Simon kørte bøgerne på, han stod lidt betænksom før han satte bogen på plads. ”Hvem var den herre?” Kom det lidt brummende. ”Den eneste løsning på din søsters sygdom er nye lunger”¦ og det er for længst forsendt til det nu.” ”jeg ved ikke hvem han var”¦ han sagde kun han hed Samael” Rasmus kløede sig lidt i skægget og forsvandt så. Lidt efter kom han tilbage, bladrende i en stor sort, læderindbundet bog. ”Det Navn siger mig noget”¦ aaah her er det; Samael eller Samil er en ærkeengel. Han betragtes som en anklagende, forførende og destruerende engel. Der ses som neutral i spillet mellem det gode og onde, men nok mere hælder til den Mørke side.” Mens Rasmus læste op stod Simon og lyttede spændt til hvert ord. Kunne det virkelig være ham, han havde mødt i kirken? Men havde engle ikke vinger? ”Er der nogen hjemme?” Rasmus prikkede ham i panden med en finger. ”Det lyder til din ven her har taget navn efter engel.” Rasmus så på sit ur ”Er det ikke tid til du skal ned efter den buket til din søster?” ”Men klokken er kun ti” ”Stik du bare af”¦ held og lykke”¦ du vil få brug for det.” ”det bliver 50kr. ,men siden det er til din søster.” kom det fra den søde Mille Kioskmutter, hun var en gammel skolekammerat og havde støttet Simon siden hans forældres død. ”Tak Mille det er sødt af dig, uden dig var jeg gået Fallit i blomster”¦ jeg hilser.” ”Ja det må du gøre” sagde hun med et smil Simon vendte sig idet han kunne mærke blodet stige op i kinderne, han kunne godt lide Mille, men kunne bare ikke finde plads i sit hjerte til romantik lige nu. Mille boede i en lille lejlighed nede ved havnen, han kom med vilje tit der forbi på sine aftenture, håbene på et hurtigt glimt af hende. Fjollet tænkte han og slog tankerne om Mille til side”¦ nu var det søs det galt. Han trådte ind på den lille stue, ”Simon” lød det straks fra sengen, hvor hans søster lå. ”Hej Søs, her har du byen flotteste bukket.” han gik over til vasen på bordet ved siden af hendes seng, med de dagen forinden ny indkøbte blomster. Han byttede og smed de gamle i skralde spanden. ”Simon.” kom det svagt,” er mor og far i himlen.” Simon stivnede, han vendte sig mod sengen. ”Hvorfor?” ”Fordi Mette siger det er der jeg snart skal hen.” Simon tog den lille pige op i en stor omfavnelse. ”selvfølgelig er de der” Lettet så han at sygeplejersken kom med sove midlet til middagssøvn. Han lagde sin søster ned i sengen. ”men der skal du ikke hen, du har livet foran dig.” Han kyssede hende og fulgte hendes øjne mens de faldt i. Simon vendte sig han kunne mærk tårerne presse på, det var første gang, han havde hørt sin søster snakke om døden. Han havde brug for at være alene. NatteRavnen (del.4) NatteRavnen (del.2) NatteRavnen (del.1) | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2011-10-24 15:39:23 |
undskyld forsinkelsen, der kom en ferie, en midtvejsprøve, en skriveblokering og en depresions periode i vejen. C):)
| haleløs | 2011-10-24 16:01:49 |
GODT at omsider se fortsættelsen! Kur mod depression: SKRIV, SKRIV, SKRIV om den - i den ;)
Kur mod skriveblokering: ring til dig selv og indtal digte på din telefonsvarer. Mindst 2 dagligt; )
venligst. ..
PS Ikke færdig med læsningen; faldt over 'BEtænksom' i ln. 15 ... skal vist være 'EFTERtænksom' ?
Til nye læsere: dette er en spændende føljeton; så start med 1. afsnit
Kur mod skriveblokering: ring til dig selv og indtal digte på din telefonsvarer. Mindst 2 dagligt; )
venligst. ..
PS Ikke færdig med læsningen; faldt over 'BEtænksom' i ln. 15 ... skal vist være 'EFTERtænksom' ?
Til nye læsere: dette er en spændende føljeton; så start med 1. afsnit
| Forfatter in spe | 2011-11-24 20:47:06 |
Udmærket fortsættelse.
Jeg har hidtil undret mig om, om Simon var barn eller voksen - historien pegede lidt i begge retninger. Da du så herover skriver "I starten havde de svaret ham, fordi de syntes det var synd for drengen..", tænkte jeg: nå ok - altså en dreng! Det passede dog ikke med, at du tidligere skrev, at han arbejdede.. Her hører vi, at han fræser rundt på et bibliotek om formiddagen og stiller bøger på plads. Er det jobbet? Til sidste erfarer jeg så, at der er tale om en voksen ;-) Nu håber jeg ikke, at jeg bliver mere i tvivl omkring dette emne, haha.
/Jesper
Jeg har hidtil undret mig om, om Simon var barn eller voksen - historien pegede lidt i begge retninger. Da du så herover skriver "I starten havde de svaret ham, fordi de syntes det var synd for drengen..", tænkte jeg: nå ok - altså en dreng! Det passede dog ikke med, at du tidligere skrev, at han arbejdede.. Her hører vi, at han fræser rundt på et bibliotek om formiddagen og stiller bøger på plads. Er det jobbet? Til sidste erfarer jeg så, at der er tale om en voksen ;-) Nu håber jeg ikke, at jeg bliver mere i tvivl omkring dette emne, haha.
/Jesper
| Lau G.N. | 2011-11-27 22:03:27 |
det er fordi han er omkring 18. ikke rigtigt dreng, ikke rigtig voksen. lidt ligesom jeg føler det.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
og til nye læsere; ja, start med 1. afsnit ellers fatter I ikke en skid af historien.
jeg skriver ca. 1 afsnit pr. uge eller mere, hvis jeg kan finde tid og indhold nok.