 |  | NatteRavnen (del.2) |
 |
|
|||||||||||||
|
”En måned”. Ordene gav genlyd i hans hoved. Simon vandrede stille gennem den regnfyldte nat, som en sort silhuet i mørket. Han var på vej for at gøre det eneste, han ikke havde prøvet, for at redde sin søster. Kirketårnet ragede op i mørket som en mystisk sort silhuet. Bare der er åbent tænkte han; han havde hørt at kirker altid var åbne, men han havde ikke været i en de sidste fem år. Han stod lidt og betragtede den store bygning; der var gargoyler med dæmonfjæs, langs taget. Han kunne akkurat få øje på korset, der sad på toppen af tårnet. Han stønnede, og begyndte så at gå op af den våde trappe til porten. Det skader vel ikke at prøve, tænkte han. Tøvende rakte han ud mod håndtaget, han pressede det ned med en skarp knirken, og døren gik op.. Der var mørkt i det store kirkerum. Han strøg hætten tilbage og begyndte med skridt, der gav rungende genlyd, at gå op mod alteret, hvor den pinte Jesus hang smilende på korset. Han lagde sig på knæ, samlede hænderne og bukkede med panden i gulvet. ”Kære Gud; jeg ved godt, at jeg ikke har været den mest aktive kirkegænger, og jeg ved godt, at jeg skulle have gjort mere da hun fal”¦ ” tårerne begyndte, at falde. Han tog en dyb indånding og fortsatte. ”M-men jeg beder dig, tag mig i stedet, H - hun er det eneste jeg har t-t-tilbage.” Han lå lidt og mærkede det kolde sten mod sin pande. Tårerne løb stille ned over hans ansigt og dannede en lille pyt på gulvet. Simon åbnede øjnende, han rejste sig med en glød i hjertet, han ikke kunne forklare. ”Hvem er du der kalder dig Gud, du kunne ikke engang redde din egen søn.” skreg han ud i kirkerummet. ”Dig der har straffet mennesker før, tror du ikke der var uskyldige, som min søster, blandt dem der druknede, eller dem der er blevet brændt i dit navn!!” Hans stemme Gav rungende ekko i det store kirkerum. ”Og hvad gjorde du.. Intet. Så selvfølgelig vil du ikke redde min søster, når vi bare er dine majonetter. Væsner du har skabt sammen med din forskruede tankegang. Lillith hvorfor skulle hun straffes, bare fordi hun ikke ville bøje sig, for din forskruede genspejling af en mand. Kan du bare ikke lide kvinder. Er det derfor du ikke vil redde min søs”¦” Han stoppede brat, ”Smack, Smack, Smack” hans vendte sig og opdagede han blev iagttaget. Lidt nede i salen stod en mand i midtergangen mellem stolerækkerne og klappede flabet. Han stod der, kækt lænet mod en stolerække. Simon kunne se han ansigt i lyset fra de svage regelmæssige sug på cigaren, der fuldendte det smørrede smil. Han havde en bowler på hovedet, som han tog af idet Simon så ham og bukkede, med en elegance der ville få kvinder til at dåne. ”Mit navn er Samael, og jeg kan se du har stiftet bekendtskab med den selvudråbte, såkaldte herrer.” Han satte bowleren på hovedet. ”jeg repræsenterer en gruppe der er villige til at give dig en chance for at redde din søsters liv. Mod betaling selvfølgelig.” Simon vågnede og så på manden, han lignede Simons ide om en advokat. ”Hvordan. Hvor meget. ”Det lød for godt til at være sandt. ”Hvilken form for chance og betaling er der tale om” ”Vi vil give dig nærmere besked inden for de næste par dage, og forventer at modtage deres svar der.” Han vendte sig uden et ord mere og gik mod udgangen. Simon løb efter ham. ”vendt hvem er I som kan det umulige” manden forsvandt ud af døren og Simon nåede lige at gribe den inden den smækkede, han rev døren op, men her var ingen. Manden var væk. Han fór videre ud på gaden, men ingen røde lygter indikerede, en bil på vej væk. Da han kom tilbage til hospitalet var alt som da han gik. Han stod lidt og lyttede til de regelmæssige ”sssssh.” Lyde fra iltapparatet, som var koblet til masken hans søster sov med. Det var en måned siden. Han var vågnet ved lyden af hans søster rallen. han havde grebet hende og styrtet vagten i møde, med hende i armene. Da han endelig nåede den vagthavende, var hans søster ikke ved bevidsthed, heldigvis havde lægen haft en iltflaske med, som Simon havde holdt over hendes ansigt. Han havde siddet med hende i armene, på sengen resten af natten. Tårerne havde strømmet uden stop, mens Mette havde siddet ved hans side, på stolen hvor han plejede at sove. Det var den aften han havde svoret på, at hvis der fandtes en udvej for hans søster, ville han gribe den uanset hvad. Og det havde den lyd mindet ham om den sidste måned, dag ud og dag ind, og nu så det faktisk ud til, at han ville kunne indfri sit løfte til sin søster. han gik hen ved siden af hans søsters seng, det forpinte ansigt tittede op over dynen. Han strøg hende gennem håret, mens han lovede sig selv, at han ville betale enhver pris for at hun kunne leve. NatteRavnen (del.4) NatteRavnen (del.3) NatteRavnen (del.1) | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2011-09-16 22:12:27 |
sorry dem der læser denne ny nybegyndte serie.. jeg håber at kunne ligge del. 3 ud i morgen, men jeg skal til england i næste uge. så ellers går der nok en 7 dages tid.
| haleløs | 2011-09-17 13:09:26 |
SÅ kom 2. afsnit af et både følsomt og kraftfuldt drama 'på liv og død'. Plus et opgør med (oprør mod) gængse religiøse forestillinger!
Nu er vi så ovre i fantasy-genren (en fysisk manifestation af Gud).
Særdeles velfortalt; ja, direkte underholdende!
venligst ...
PS jeg så faktisk engang - i en familie-film - VorHerre (John Denver) indkaldt som vidne i en retssag ;)
Nu er vi så ovre i fantasy-genren (en fysisk manifestation af Gud).
Særdeles velfortalt; ja, direkte underholdende!
venligst ...
PS jeg så faktisk engang - i en familie-film - VorHerre (John Denver) indkaldt som vidne i en retssag ;)
| Lau G.N. | 2011-09-17 13:12:40 |
glæder mig du kan lide den.
| Forfatter in spe | 2011-11-24 18:49:34 |
Spændende med fyren i kirken. Du kunne godt med fordel lige gennemskrive din tekst for slåfejl og "lidt skæve formuleringer".
Men du formår helt sikkert at skabe noget opbyggende spænding. De små korte kapitler gør det også nemt at gå til. Det fungerer fint med dine links til næste kapitel i rækken. Det burde andre også prøve at benytte sig af.
Jeg læser videre... ;-)
/Jesper
Men du formår helt sikkert at skabe noget opbyggende spænding. De små korte kapitler gør det også nemt at gå til. Det fungerer fint med dine links til næste kapitel i rækken. Det burde andre også prøve at benytte sig af.
Jeg læser videre... ;-)
/Jesper
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
