 |  | NatteRavnen (del.4) |
 |
|
|||||||||||||
|
Han havde ellers lovet ikke at gå derop igen. Han gik ind op af trapperne til døren, med det røde håndtag og, Ingen Adgang, påmalet. Vinden kom ham straks i møde det han trådte ud på taget, den dansede i han sorte hår og fløj videre i sin evige dans. Simon Så rundt. i begyndelsen var han kommet meget på taget, når han ikke ville have folk så ham græde, eller bare ville være alene med sine tanker. Men nu, efter han var brudt sammen, og Mette netop havde grebet hans hånd idet han ville springe. Havde de forment ham adgang til taget. Han satte sig, som han havde gjort det så mange gang før, op ad en skorsten. Den var lun og på sin egen måde blød at sidde op af. her sad han, nød luften og følelsen af at det hele snart var overstået. Simon vågnede med et sæt. Natten var faldet på og havde henlagt taget i mørke, de høje skorstene strakt sig mod himlen som forkullede skikkelser. ”Endelig vågen? Pragtfuldt så kan vi komme i gang” Simon vendte sig med et sæt. Manden med hatten stod lænet op af en skorsten, et stykke fra ham. ”Hvem er du enlig og hvor dan vidste du jeg var her” Spurgte Simon idet han rejste sig, med vrede i stemmen. ”Jeg er ærkeengelen Samael, talsmand og advokat i skyggeverdenen”¦ ” ”Ja klart og jeg er kong Arthur ridder af den blå banan” afbrød Simon ham skarpt. ”og nu til sandheden” ”Jeg regnede heller ikke med du ville tro mig, men mon ikke dette kan overbevise dig” Manden kastede den lange sorte jakke, som han bar, fra sig. Simon stivnede, frem foldede sig et par hvide vinger. ”Du kan ikke narre mig med de der” grinede Simon usikkert ”Det håbede jeg du ville sige” Svarede man med et ondskabsfyldt glimt i øjet. Han begyndte at løbe over mod Simon. Der straks vendte sig og spurtede af sted henover taget mod døren, han hørte flaksen lige bag sig og mærkede at han blev grebet under armene og trukket op. Simon nåede lige at opfatte han fløj før han faldt mod jorden langs hospitalsbygningen. Han opfattede jorden kom nærmere og nærmere, det var ude med ham Samael ville slå ham ihjel, han løftede armene i en afværgende gestus. Så mærkede han igen, der blev grebet fat i ham og hans fald blev stoppet. Han hørte en latter som skar koldt i ham, lige inden der kom fart på igen. de susede af sted i rivende fart mellem biler, over huse, under træer og gennem natten. Simon Fyldtes med en blanding af angst og fascination, som han ikke forstod. Lyden fra vingeslagene fyldte luften omkring dem, de fløj rundt om hospitalet, mens de steg op igen. Snart mærkede han den vidunderlig og ellers så uværdsatte følelse, af rug tagpap under sine fødder. De var tilbage på taget. Simon faldt ned på knæ, hans hjerte ræsede afsted, som havde han løbet et maraton, han drejede hovedet, og så manden folde vingerne ind til ryggen og tage jakken på igen. ”Så du er virkelig Samael” manden vendte sig med et kækt smil ”der faldt tiøren vist, men skulle vi ikke se komme til sagen, jeg har lidt travlt. Din søster” Simon havde helt glemt alt om kuren til han søster. ”som sagt repræsentere jeg en der er interesseret i at hjælpe dig, mod betaling. Han burde faktisk være her nu arh. der kommer han.” Simon så i retningen hvor Samael kiggede. En skygge strøg gennem luften som tæt sort røg. ”hvem er det?” spurgte Simon frygten steg op i ham, sammen med nervøsiteten over, at skulle møde den, der havde hans søsters liv i sinde hænder. I det samme landede røgen og blev til en sort kutteklædt skikkelse. ”Grim Reaper ” kom det fra Samael. ”han er villig til at lade din søster leve, hvis du vil give din sjæl i stedet, og arbejde for os.” Simon stod lidt og tænkte over hvad han lige havde hørt. Hadet rejste sig i Simon han drejede hoved mod kutten. ”hvorfor skulle min mor og far dø”¦ og hvorfor nu søs din” Simon styrtede frem mod kutten men Samael greb ham og kastede ham i jorden. ”Glem ikke din plads Simon. Det er døden du taler til, men det er gud der styrer hvem der skal dø. Grim her gør bare det beskidte arbejde. Tænk på din søster” Simon slappede af. ”hvad skal jeg gøre” ”hvis du vil hjælpe din søster må du frigive din sjæl, og den enestående måde det gøres på; er at dø. Simon rejste sig. Så han måtte dø hvis hans søster skulle leve, havde han overhoved noget valg. ”Du får 48 timer” Samael og Grim forsvandt ind i en skygge. ”tænk på Amanda” NatteRavnen (del.5) NatteRavnen (del.3) NatteRavnen (del.2) NatteRavnen (del.1) | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2011-10-24 18:18:13 |
her er lige en besked til de lidt mere faste læsere, af denne føljeton:
indtil videre har jeg kun hørt fra Haleløs omkring min nyskabte verden og jeg vil gerne høre hvad I syntes. jeg ved godt det kan være svært at skrive en kommentar som ik lyder åndsvag eller man syntes den er for kort, men tag nu og giv lidt feedback. det varmer og giver lyst til at skrive videre.
og hvis folk vil vente til den er færdig så held og lykke, for der er ik nogen planlagt slutning.
jeg skriver mindst et afsnit om ugen og håber på at høre mere.
Hilsen en NatteRavn
indtil videre har jeg kun hørt fra Haleløs omkring min nyskabte verden og jeg vil gerne høre hvad I syntes. jeg ved godt det kan være svært at skrive en kommentar som ik lyder åndsvag eller man syntes den er for kort, men tag nu og giv lidt feedback. det varmer og giver lyst til at skrive videre.
og hvis folk vil vente til den er færdig så held og lykke, for der er ik nogen planlagt slutning.
jeg skriver mindst et afsnit om ugen og håber på at høre mere.
Hilsen en NatteRavn
| haleløs | 2011-10-26 18:47:41 |
og så dukkede Grim Reaper endelig op i historien! Nu har jeg læst alle 4 afsnit sammenhængende, og kan lide, hvad jeg ser! Så megen fin følelse og dramatik i alvorlig, aktuel setting!
Synes, du skulle overveje at sigte mod at aflevere teksten til den der fantasy-invitation, som gælder til 31,12,2011 (kig under 'noter' forlaget KANDOR)
VENLIGST. ..
PS der er nogle sproglige ting; mange steder kunne du nøjes med 'hun' i stedet for 'hans søster'. Historiens øvrige kvinder har jo navne: Mette, Mille.
Men alt dette opdager du selv under en gennemskrivning, før du evt. sender teksten til forlaget. Der er jo tid nok; )
Synes, du skulle overveje at sigte mod at aflevere teksten til den der fantasy-invitation, som gælder til 31,12,2011 (kig under 'noter' forlaget KANDOR)
VENLIGST. ..
PS der er nogle sproglige ting; mange steder kunne du nøjes med 'hun' i stedet for 'hans søster'. Historiens øvrige kvinder har jo navne: Mette, Mille.
Men alt dette opdager du selv under en gennemskrivning, før du evt. sender teksten til forlaget. Der er jo tid nok; )
| Forfatter in spe | 2011-11-24 20:54:53 |
Her begynder din tekst at få mere tyngde. Dine formuleringer bliver både bedre og mere underholdende. Du skaber en god metafor her: ".. havde henlagt taget i mørke, de høje skorstene strakt sig mod himlen som forkullede skikkelser."
Nu bliver historien pludselig spændende, da vores ven sættes over for et ultimatum.
Jeg ville dog stadig råde dig til at gennemlæse/-skrive dine tekster, da de indeholder en del slåfejl.
/Jesper
Nu bliver historien pludselig spændende, da vores ven sættes over for et ultimatum.
Jeg ville dog stadig råde dig til at gennemlæse/-skrive dine tekster, da de indeholder en del slåfejl.
/Jesper
| Lau G.N. | 2011-11-27 22:04:42 |
jep jep bliver i julen det med slåfejl bliver ordnet. I Promise :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
med det sagt prøver jeg self. at se om jeg evt. kan sende første del til dem. eller mere hvis det hænger sammen. C):)
første del. tror jeg rækker til 6 eller 8 afsnit men, det er svært at sige nu, for jeg digter meget fyld ind i historien.