Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Blod er bedre end vand del 02.
Blod er bedre end vand del 02.


Forfattersiden.dk
Forfatter: Dragonfly
Skrevet: 2012-09-01 15:12:32
Version: 1.9
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Dette er 2. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie.  Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb.
På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien:
http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l
__________________________________________________________________ _______

”Jeg er sulten,” mumlede hun og satte sig op.
”Vi har Melon og ferskner,” tilbød Rune, der blev liggende og aede hende over ryggen.
”Jeg går ud og finder en fersken, så. Skal du også have én?”
”Nej tak,” han lagde sig om på ryggen, men blev ved med at betragte hende da hun gik.
Ude i køknet kunne hun alt for tydeligt høre Signes tegnefilm, der synes at køre urimelig højt og sammen med lyset omgående fik hendes hovedpine til at vende tilbage. Inez bed tænderne sammen og hentede en fersken i håb om at den kunne lægge låg på hendes sult og gøre noget ved hovedpinen.

Det viste sig næsten at være det modsatte der var tilfældet; hun blev mere sulten, hendes mave blev urolig og hovedpinen lagde sig ikke det fjerneste. Det ærgrede hende, for det var meningen hun og Rune skulle være alene hjemme og passe Signe imens hans forældre besøgte nogle venner, men når hun havde det sådan, synes hun ikke det ville være rimeligt at blive.
”Jeg overvejer at tage hjem”¦ det er ikke fair at ødelægge din aften når jeg har det så elendigt,” Inez satte sig ved siden af Rune og tog hans dyne over sig.
”Det behøver du ikke. Det er bedre du har det elendigt her, hvor der er selskab og jeg kan tage mig af dig, end hjemme, hvor du bare kommer til at ligge alene på dit værelse.”
”Men jeg kan komme igen i morgen. Jeres forældre er jo væk et stykke tid, så vi kan stadig være alene.”
”Bliv i det mindste til efter vi har spist og se hvordan du har det dér,” han skruede lidt op for filmen og lagde armene om hende, hvilket betød at han ikke mente det skulle diskuteres. Det passede hende også fint. Jo længere hun kunne vente med at tage hjem, jo større var chancen for det var ved at blive mørkt når hun skulle afsted, hvilket gjorde det lettere for hende at cykle.

Lyden af Signes Tv var nu overdøvet af lyden af madlavning. De tre steaks på panden, som Rune var ved at stege; kartoffelvandet, der begyndte at koge og kniven, der skar gennem salatbladene blandede sig i en brusene larm, der kun blev overdøvet af duftindtrykkene. Inez lod sig fortabe i en blandingsduft af den friske salat og kødet på panden og mærkede sulten igen. Hun skævede til de tre steaks, der næsten lige var lagt på og kun var ved at få farve og mærkede tænderne løbe i vand.  Normalt var det tanken om de færdige steaks, der gjorde det, men ikke denne gang. Nu var det synet af dem rå på panden, hvilket hun fandt lidt underligt. Et pludseligt jag af smerte skød gennem hendes finger. Hun skreg forskrækket og tog sig til hånden, der nu langsomt blev farvet rød af blod.
”Hvad nu?” Rune kom hen og tog hendes hånd.
”Ikke noget, jeg skar mig bare. Har du et plaster?” Hun trak hånden til sig og skyllede hånden med koldt vand og Rune forsvandt ud i deres baggang for at lede efter plaster.
Inez gik over til steaksne og vendte dem før de blev brankede. Rune ledte stadig efter plaster til hendes blødende finger, som hun nu stoppede i munden, for ikke at bløde ud over hele køkkenet. Hun havde gjort den slags masser gange før som mindre, når hun fik skrammer, men denne gang var det helt anderledes. Denne gang vakte det noget dybt i hendes indre.
__________________________________________________________________ _______

Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01.
Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 03.

haleløs2012-09-01 15:22:23

Jeg har læst dette særdeles velskrevne, levende og billedrige afsnit; MED begejstring og fornøjelse ... og har hverken kommentarer, spørgsmål - eller forslag ;)
venligst ...
PS ' Det vækkede noget dybt i hendes indre.' = vAkTe
Dragonfly2012-09-01 15:48:36
mange tak :)
PS ' er rettet ^^

MarieBachmann2014-03-16 21:19:10

Glæder mig virkelig til at læse næste afsnit

Melon i 3. linie skal med lille
brusene - brusende

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk