Forfattersiden.dk : NannaLA : Mønsterbryderens tilløb

		Mønsterbryderens tilløb

Forfatter:

NannaLA

Skrevet:

2010-12-31 17:44:38

Version:

1.1

Anbefal:

Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning

Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg

En ganske almindelig dag. Hverdag. Hver dag. Hver nat. Vi går i ring og vi kan jo godt lide det. Det er trist men sandt. Regnbuefarverne er blevet blege, nærmest hvidt. Men hvidt er pænt. Og gav hvid ikke status førhen? Vi bevæger os cirkulært i hinandens skygger. Vi kan ikke springe over eller ud. Hvorfor går vi på i stedet for at flyve over linen? Vi burde da være hunderæd for at vakle. Bare lidt. Ak ja, det er jo en almindelig dag. Læberne bevares dog i halvmåne. Vi kender ikke til andre farverige smil.

Ringen forsætter dag og nat. Hverdagsrealisme. Vi er normale. Det siger vi i hvert fald til os selv. Og tegner ottetaller på papir og løber i cirkler. Igen! Åh, hvor det dog keder mig at skrive i etnocentriske undertoner. Jeg vil bare gerne drages, lokkes af et eller andet. En saks. En sav. Noget der kan bryde dette grelle mønster. EN MØNSTERBRYDER.

Der er os på en normal dag. En almindelig dag. Og så er der de andre. Løber de også i den samme ring?- den samme trædemølle? Nej! Så var vi vel stødt på hinanden. Mindst 12 gange. Nej, de andre findes ikke her hos os. Vi er de stærke, klædt i bleg hvid. Vi er rige(?). Det er os der er fremtiden.

Ih, få mig dog ud af dette hav. Jeg vil ikke træde vande. Forheks mig nu ud af denne grelle etnocentri. Den sluger hver fornuftig farvepatron i mit sind.

Hver dag. Hverdag. Hver dag. Almindelig. Meget kedeligt. Jeg vil løbe med drager. Ja. Flyve længere. Bort. Vi låser hinandens skygger. Det har vi hele tiden gjort. Ak ja, laboratorierotter. Jeg vil ikke mere. Kan jeg stoppe os? Og møde de andre i smug? Dem. Drag mig...

Flyv med mig. Og min drage. Lad os alle sammen stoppe. Op. Holde op. Løfte blyanten eller male et farvestrålende 7-tal i stedet. Flyver måske alene. På fremmed grund. En smuk utryg følelse. Pyh!

Jeg åbner de forstoppede øjne. Ser grelt og spørgende. Er dette en analogi - i såfald om hvad? Tja, jeg flyver videre. Og vinker. Til dem og de andre og os. Min hale vil måske knække. En dag. En ganske almindelig dag. En hverdag. Hver dag. Den tid den sorg.

	Robert Mørk	2011-01-01 22:08:46

Nanna.
Af og til kan jeg få kuldegysninger, og det fik jeg her. Du skriver kanon.

men "sekundær etnocentri" den har jeg det svært med i sådan en smuk tekst, det hiver digtet lidt ned(som en slags dødvægt:) vis os et billede i stedet for, og lad læseren selv stille diagnosen, om vi vil.

Nanna, det her er så fedt, og jeg er din fan.

/robert

	NannaLA	2011-01-01 22:30:55

Hej Robert,

Tak for dine ord - jeg kan faktisk godt selv se hvad du mener og overvejer helt at droppe udtrykket og lade det stå åbent.

Jeg er glad for at have en fan - og må jo sige (og ikke bare fordi du er fan af mine tekster) at jeg holder meget af dine drømmende digte. Det er skønt at læse for en drømmer som jeg.

Mvh Nanna

	haleløs	2011-03-26 16:28:01

Munter diagnose af en - moderigtig hvid - hverdagstrummerum. Som savner saks, sav og drager.
Nanna; jeg håber meget, DU fortsat drages mod din computer. Og dette site. - Om ikk' andet - SÅ for at bryde MIT hverdagsmønster ...
venligst ...

NannaLA

2011-03-26 20:12:12

Tak og tak og tak for det, Haleløs. Alle mønstre er til for at udforskes og brydes; i hvert fald det meste af tiden.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!