 |  | Ikke-færdig roman (Revolution i Tunesien) - kapitel 1 |
 |
|
|||||||||||||
|
OPRØR I NORDAFRIKA af Muhammed Ben Hassan, korrespondent i Tunesien De sidste par dage har der hersket kaos i det nordafrikanske land Tunesien. Landet er hidtil kendt som solbeskinnet og varmt turistland. Hvert år strømmer tusindvis af mennesker fra hele verden til landet for at nyde dets varme sommer, betragte palmerne og opleve den arabiske kultur, når den er bedst. De sidste dage har dog budt på noget, som kan have alvorlige konsekvenser for landet, og ikke bare på turismefronten. Hovedstaden Tunis (nord i landet), som hidtil var generelt fredelig at færdes i, ses nu om aftenen som miljø for opstandelse og vilde demonstrationer. På internetplatformen Facebook er videoer, der viser heftige demonstrationer, dukket op. Hundredvis af tunesere, især unge, har de sidste par dage været på gaden for at udtrykke ekstrem utilfredshed med landets regering. Der lyder skældsord om præsidenten i gaderne, hvilket må siges i sig selv at være yderst revolutionerende. Landet er nemlig underlagt ekstrem censur. Det er absolut uhørt at ytre kritik, for slet ikke at tale om modvilje overfor regeringen. Det ser dog ud til, at de civile i landet nu langt om længe har fået nok, og demonstrationerne synes ikke at ville stoppe foreløbigt. Hvor mange menneskeliv denne opstand vil koste, er dog på nuværende tidspunkt ude i det blå ”¦ ______________________________________________________________________________ DECEMBER 2010 TUNIS, TUNESIEN Kapitel 1 Stemmerne blandede sig i et kaotisk virvar. Ethvert bord i caféen var optaget. Luften var ufatteligt varm, og derfor havde en eller anden vristet sig fri af samtalen og havde åbnet døren. Derfor strømmede nu ikke kun vinterluften, men også stemmerne fra gaden ind, og man skulle råbe, hvis man ville føre en samtale. Og det ville man så sandelig. Byen simrede, den var i ekstase. Der var sket noget. Noget stort. Ved et af hjørnebordene sad to unge mænd, den ene en smule ældre end den anden, over for hinanden. Den ældste havde en bekymret rynke mellem øjnene, den yngre talte højt, hurtigt og ivrigt. ””¦ Jeg kan simpelthen ikke tro, at det her sker! Majid og Samir har fortalt, at det vil blive det helt store igen i aften, det har endda spredt sig ind til andre byer - der tales om demonstrationer helt i Hammamet! Drengene ved ikke præcis hvor mange der vil være med i aften, men én ting er sikker, brormand - der vil være én person mere med i kampen i aften!” Isam pegede med tommelfingeren ind mod sig selv, og hans øjne lyste spændt. Saïd lænede sig en smule frem hen over bordet. Han så sin lillebror i øjnene og prøvede på kompliceret vis at sænke stemmen, samtidig med at han tydeliggjorde sine ord, så broren kunne høre dem tydeligt. ”Det bliver ikke dig, Isam. Lad være med at rode dig ud i det dér.” Han lænede sig tilbage igen, men fastholdt Isams blik. Denne fnyste, og beholdt det selvsikre smil. ”Er du klar over, hvilken sensationel tid det her er? Saïd, der kunne virkelig ske noget nu! De sidste par dage har vist den her bys folks mod, og jeg er sikker på at dét mod med vores eksempel kan være inspirerende for hele landet!” Han så sig omkring i caféen og slog ud med hånden. ”Kan du se dét, bror? Kan du se, hvad der er sket med menneskerne? Alle taler om det her; alle kan føle, hvad der er ved at ske med det her land. Jeg ved, at der vil ske store ting i den næste tid. De sidste dage er beviset derpå! Og jeg vil være en del af det her.” Smilet falmede en smule og efterlod et betydeligt mere alvorligt ansigtsudtryk. Saïd foldede hænderne med et suk og så et øjeblik ud på gaden. Trafikken var som altid i denne by voldsomt travl og vild. Man kunne høre lyden af bilhorn og chauffører, der råbte til hinanden ud af bilvinduerne. Børnene løb frem og tilbage, nogle med indkøbene til deres mødre i hænderne. Fra det nærmeste marked hørtes stemmer af købmænd, som højlydt prøvede at sælge deres varer til de forbipasserende, som farede forbi i store menneskestrømme. Så faldt Saïds blik igen på Isam. ”Isam, jeg vil ikke have at du tager derud. Du er vel klar over, hvor farligt det her kan blive? Du har tydeligvis hørt meget snak om de her opstande, men du nævner ikke et ord om dem, for hvem opstandene har kostet livet.” Isams ansigtsudtryk formørkedes en anelse, og han sagde efter et kort øjebliks tøven: ”De mænd døde for det her lands frihed, Saïd. Selvfølgelig er det forfærdeligt, men det betyder ikke, at det skal stoppe her! Tværtimod, det skal først til at begynde! Det forbandede politi har ikke ret til at ”¦” ”Shh, er du vanvittig!” Saïds stemme brød gennem alle de andre cafébesøgendes, og enkelte hoveder vendtes mod brødrenes bord, hvorefter snakken efter et kort øjeblik fortsatte. Saïd stirrede lamslået på sin lillebror. ”De er alle steder, for guds skyld, du kan da ikke bare ”¦” Hans stemme døde hen. Isam slog ubekymret ud med hænderne. Hans øjne havde fået et vredt skær. ”Jeg er ligeglad. De kan intet stille op imod os alle sammen - hvis vi holder sammen. Det her land har skullet stå model til deres vold og uretfærdighed i evigheder, og det er på tide at sætte en stopper for det her!” Spændingen havde fået sveden til at træde frem, og Isam tørrede hurtigt panden med bagsiden af hånden. ”Fortæl mig ikke om, hvad det her land har skullet stå model til, Isam, for det ved jeg udmærket godt. Du er først lige født, for guds skyld, du ved slet ikke ”¦” Saïds ord fik broren til at udstøde et fnys. ”Måske mener du at jeg er født i går, men hvem af os to har tænkt sig at gøre noget ved det her? Og vil gøre det,” tilføjede han fast, næsten mere til sig selv. Saïd rystede på hovedet for sig selv, uden at svare. Så sagde han lavmælt: ”Isam, jeg har en familie. Jeg kan ikke gå ud og spille martyr; det ville ikke bare være meningsløst, men også egoistisk.” Billedet af den toårige søn flakkede ind i hans tanker og han måtte i bare et splitsekund smile. Så vendte han igen sit alvorlige blik mod sin lillebror, som havde foldet hænderne, og så bestemt på ham. ”Saïd, jeg beder dig ikke om at tage med mig. Selvfølgelig skal du ikke lade Ines og barnet være, og tage ud på gaden. Jeg beder dig bare om at forstå, at jeg har tænkt mig at gøre det.” Han fastholdt brorens blik, og denne sukkede dybt. Inden i sig selv besluttede han, at han var nødt til at spille det sidste, afgørende kort. Føleseskortet. Det var det eneste, som ville afholde hans tilsyneladende vanvittige og ufornuftige bror fra sine dumdristige intentioner. ”Tænker du slet ikke på mor og far?” Saïd havde vidst, at det ville virke. Isams ansigt blegnede ved ordene, og han lod hænderne falde slapt ned på bordet. Saïd kunne nærmest se, hvordan hans bror spekulerede kraftigt på, hvad han nu skulle sige - kunne høre hjernen knage, så at sige. ”Mor og far.” Isam hviskede ordene, hvorefter han sendte sin bror et blik, som indeholdt elementer at både bebrejdelse, frustration og vrede. Og indsigt. Han tømte den lille glasflaske med cola, og rømmede sig. ”Ville de ikke være stolte af mig? Du ved, de ville være stolte,” sagde han insisterende, med en næsten barnlig tone. ”Babas hjerte kan ikke holde til det, Isam. Og ligesådan med mor. Du ved, hvordan de har det. Du ved, hvor bekymrede de konstant er for os - selv når de ikke har grund til det. Hvad tror du så ikke, de vil sige, når du i disse tider farer rundt på gaderne om aftenen?” Isam elskede muligvis sin storebror mere end alt andet i denne verden. Men i dét øjeblik følte han skyggen af had strømme igennem sig. Det var den form for overfladisk, men stadigt så stærkt had, man følte, når man vidste at en person havde ret - eller i hvert fald havde pointeret noget, man på ingen måde kunne argumentere imod. Efter nogle sekunder drev følelsen over, og Isam sukkede opgivende. Han vendte håndfladerne udad. ”Fint. Du vinder.” Han tav og så med en panderynken ud på gaden. Udtrykket fik hans ellers så unge ansigt til at se betydeligt ældre ud. Saïd betragtede ham alvorligt, men dog med et lille smil om munden. Han var stolt af sin bror. Han havde mod. Men dette mod kunne i disse dage føre til dumdristige beslutninger, og han følte at han som den ældste havde en pligt i at passe på lillebroren. Han måtte holde ekstra godt øje med ham; Isam havde været så ivrig. Han var fascineret af denne revolutionslignende opstand, og selvom det ville være skønt, hvis det var tilfældet, så syntes det urealistisk, at han allerede havde opgivet sin plan. Læs næste kapitel her: Ikke-færdig roman (Revolution i Tunesien) - Kapitel 2 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-03-13 18:57:08 |
hej; god ide med (indledende?) journalist-overblik! Følger ivrigt projektet! Fik ikke læst helt færdig ...
venligst ...
PS 'turisMEfronten' skal være 'turisTfronten'
'hovedstaden Tunis + I DET NORDLIGE ...'
'miljø for opstandelse' er ikke godt dansk ... hmmmm ... evt. 'smeltedigel for spirende modstand / opstand / protest' ?
venligst ...
PS 'turisMEfronten' skal være 'turisTfronten'
'hovedstaden Tunis + I DET NORDLIGE ...'
'miljø for opstandelse' er ikke godt dansk ... hmmmm ... evt. 'smeltedigel for spirende modstand / opstand / protest' ?
| haleløs | 2012-03-13 19:02:03 |
PPS men et 'ikke-korrekt-dansk' kunne jo udmærket begrundes med at den rapporterende korrespondent / journalist er udlænding som bor i udlandt? På sin vis en ganske charmerende ide!
| Nadia K | 2012-03-13 19:03:50 |
Nåh ja! Det kunne være ret godt, egentlig. Men burde jeg så ikke gøre det mere konsekvent? hvis der kun er den ene lille fejl, hvis læseren vist ikke købe den med, at det er med vilje ;)
Men tror nu hellere jeg vil rette det, og lade journalisten være udlænding, som dog er opvokset i Danmark og dermed har et korrekt dansk. Men ellers godt forslag!
Men tror nu hellere jeg vil rette det, og lade journalisten være udlænding, som dog er opvokset i Danmark og dermed har et korrekt dansk. Men ellers godt forslag!
| haleløs | 2012-03-13 19:09:44 |
'smeltedigel' er skam et alm. dansk ord; stammer fra jern-industrien ... man omsmelter og sammenblander f.eks. metaller ... nåmen; synes, du skal bruge nogle udtryk, du selv finder 'mundrette'!
| haleløs | 2012-03-13 21:27:59 |
'ude i det blå' ... UVIST er nok bedre; synes JEG; men du skal selvf. 'blive i dit eget sprog' ;)
'som FAREDE forbi i store menneskestrømme' at fare / FOR (i datid)
'for guds skyld' hmm ... vi er i et muslimsk, arabisk-talende land, ikke sandt? HVAD sir man .... sikkert noget med 'Allah' (ubdskyld; jeg er agnostiker ... det' IKKE manglende respekt! )
jeg poster mine komm. sådan sporadisk ... serveren 'slår mi ud' hve4 halve time ...
'som FAREDE forbi i store menneskestrømme' at fare / FOR (i datid)
'for guds skyld' hmm ... vi er i et muslimsk, arabisk-talende land, ikke sandt? HVAD sir man .... sikkert noget med 'Allah' (ubdskyld; jeg er agnostiker ... det' IKKE manglende respekt! )
jeg poster mine komm. sådan sporadisk ... serveren 'slår mi ud' hve4 halve time ...
| Nadia K | 2012-03-14 15:36:01 |
Tak for rettelserne/forslagene!
Nårh ja, det kunne være en god idé at gøre det mere autentisk mht. "for Guds skyld" .. men jeg tror jeg valgte denne variant for at folk ikke springer fra: det er min personlige lille mistanke at det er kommet så vidt, at mange næsten bliver skræmt når de ser ordet "Allah" .. Derfor valgte jeg Gud, da Allah jo er 100 % lig med Gud på arabisk. :)
Og selvfølgelig tror jeg ikke at dit forslag har noget med manglende respekt at gøre!! Det' jo rigtig nok, det du siger... tror det er noget med "Ya Allah" man siger ;)
Nårh ja, det kunne være en god idé at gøre det mere autentisk mht. "for Guds skyld" .. men jeg tror jeg valgte denne variant for at folk ikke springer fra: det er min personlige lille mistanke at det er kommet så vidt, at mange næsten bliver skræmt når de ser ordet "Allah" .. Derfor valgte jeg Gud, da Allah jo er 100 % lig med Gud på arabisk. :)
Og selvfølgelig tror jeg ikke at dit forslag har noget med manglende respekt at gøre!! Det' jo rigtig nok, det du siger... tror det er noget med "Ya Allah" man siger ;)
| haleløs | 2012-03-14 07:03:10 |
... og hvad med også at bruge det arabiske ord for 'Mor (er det ikke UMMA?) ... når du nu bruger 'Baba'
Billedet af de to brødre ved cafebordet; deres gestikulation og overvejelser er PERFEKT beskrevet!
NU fik jeg så læst færdig ... venter spændt på næste afsnit ;)
venligst ...
Billedet af de to brødre ved cafebordet; deres gestikulation og overvejelser er PERFEKT beskrevet!
NU fik jeg så læst færdig ... venter spændt på næste afsnit ;)
venligst ...
| Nadia K | 2012-03-14 15:37:52 |
God idé! Det havde jeg slet ikke tænkt på! :-) Moren skal da ikke snydes for den autentiske formulering :)
Glæder mig til dine næste kommentarer :)
Glæder mig til dine næste kommentarer :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for kommentaren!
Tak for rettelserne, selvom jeg dog er lidt i tvivl om hvad 'smeltedigel' betyder. :)