 |  | En farlig rejse 2 |
 |
|
|||||||||||||
|
Sortebrødreklosteret i Haderslev er ikke mange år gammel. Dog er Haderslev de seneste ni år, taget til i størrelse og munkene i deres lange kutter, er gledet ind som en del af hverdagslivet. De går det sidste stykke op til klosteret. Signe venter udenfor med hesten og følger Nis med øjnene medens han går over til en lille dør i kloster muren, og banker på. En lille indsats i døren bliver skudt til side og døren åbnes. Den lille tykke munk, som taler lidt gebrokken jysk, viser ham over til en trappe i hjørnet, og beder en forbipasserende munk om at følge Nis op til et rum med et ildsted. Abbeden der sidder i rummet, tager imod kisten og giver munken besked om, at gå med tavleholderen til overnatning i den store lade til opbevaring af korn. Nis bukker idet han går ud og det samme gør munken. Munken giver tegn til at han skal ned af en anden trappe, og beder Nis om at vente. Nis når knap nok at se sig omkring, så er munken tilbage og inden den tykke munk har lukket den lille dør efter dem, så er han igen hos Signe og sammen med munken går de ned mod laden, for at finde ly for natten. "Her” siger munken med lav stemme er der et lille sove sted inde i laden bagved." Det er begyndt at regne, måske det er holdt op, når det bliver morgen. Munken stiller en dunk øl til at holde sig varm på. "Det er bedre end ingenting," siger han. "Tak" siger Nis stille idet munken, trækker sig tilbage og ud i regnen. Blis er kommet med indefor. "Se der er frisk hø og vand, det ser ud som om at det også er her Esben har overnattet," Nis er blevet helt glad, for at være tavleholder. Inde ved bræddevæggen bag Blis, er der ganske rigtig en træbriks. med halm, Nis ruller skindet ud oven på halmen. "Den kan du ligge på, så finder jeg lidt hø og lægger mig på gulvet," siger han, og inden de falder til ro, tager de en god tår øl. Midt på natten vågner Nis ved, at der bliver lagt en hånd over hans mund, og en stemme hvisker lige ved hans øre. "Har du en anden tavle med, udover den i kisten." Nu gælder det om at svare rigtigt, tænker han. Svarer jeg nej, stikker han med en kniv. Nis nikker ja i mørket, og straks løsnes hånden, der ligger over hans mund. Det er umuligt at se, hvem der sidder på gulvet ved siden af, selvom han anstrenger sig. Det er mørket og regnens trommen, der forstærker angsten hos Nis. "Hvor er tavlen?" spørger stemmen lidt højere. Nis venter lidt med at svare. Medens han stadig prøver at få et glimt af manden. "I mit hoved," hvisker han omsider. Der er helt stille og så fortsætter han: "Hvad venter du at besked på?" "Hvad sker der på Sjælland?" hvisker stemmen. Nis tænker hurtigt og fortæller, hvad han har hørt i kapellet. Da han er færdig, siger den sortklædte: "Din tale stemmer med, hvad vi har fundet ud af. Nu ved vi, hvorfor Christoffer er begyndt at hverve soldater. Du får denne besked med til Ribe. Gå til abbed Arnfast med din viden. Han ved, hvad der skal gøres." Den "sortklædte" forsvinder lige så hurtigt og lydløst, han er kommet. Længe ligger Nis og tænker på, hvor nemt det er at snige sig ind på ham og Signe. De må skiftes til at sove nogle timer. Inden han falder i søvn igen, er han af den mening at tale med hende når det bliver morgen, resten af natten forløber fredeligt. Da Nis kommer ud fra laden, har nattens regn forvandlet hele pladsen foran, til et sandt plørehul. Høns, grise og ænder går rundt i en stor forvirring, og hjælper med til at gøre det næsten umuligt, at komme op til klostret, uden at få mudder langt op af skindstøvlerne. Nis og Signe kan heldigvis ride i en stor bue, uden om mudderpølen, og på den lille tur op til klosteret, får han fortalt om nattens begivenheder, og foreslår, at de sover på skift. "Må jeg så sove først, for ellers falder jeg i søvn inden det bliver din tur," udbryder hun og smiler. Han er kommet til at holde rigtig meget af Signe, og når tid er, skal han nok vise hende, at han er en, hun kan stole på også selv om der kommer modgang. Nis lader sig glide ned fra hesten og går over mod den lille klosterdør. På vej over klostergården, går han lige midt ind i en vrimmel af hastene munke, på vej til morgen andagt. hist fortælling! En farlig rejse. 3. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-06-01 16:17:17 |
spændende og særdeles velfortalt historisk krimi! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
