 |  | KVINDE |
 |
|
|||||||||||||
|
Din vejrtrækning bliver hæs efter snorene strammes helt ind Lidt ligesom at tale i en slagkraftig modvind som knust i en vandmølle hiver du efter vejret ildrød, men sminket og din gang er besværet Fanget og i øjefald retter du dig helt op på trods af korsettet der knuselsker din krop du gemmer straks dine kvaler i et sår fra i går lidt ligesom saltvand der camouflere fedtet hår Din søster kender omfavnelsen, som kvalt i en snestorm men manden ved din side, hans lyst er for enorm du drømmer om frihed og et liv som gudinde men i sagens natur er du jo bare en kvinde | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
