 |  | Mørket |
 |
|
|||||||||||||
|
Kan mærke de mørke tanker. De ligger lige under overfladen. De banker på indefra. De vil gerne blive set. De vil gerne blive hørt. Står med ryggen mod døren. Vil ikke lade dem komme ind. Jeg presser min krop hårdt imod. Vender mig om mod døren. Skal jeg bare lade dem komme? Skal jeg bare lade mig overmande? Jeg holder håndfladerne mod døren. Kan mærke den giver lidt efter. Trykker hårdere imod. Det gør ondt i mine hænder. Kunne godt bruge hjælp. Hjælp til at holde døren. Flere hænder til at modstå. Flere hænder til at hjælpe. Flere håndflader på døren. Hvem vil hjælpe mig? Er der nogen der vil hjælpe mig? Kigger på mine hænder, knytter dem. Knoerne bliver hvide. Slår mod døren. Fortvivlelsen flår i min sjæl. Det har været sådan altid. Slår mod døren igen og igen. Der er ingen hjælp at hente. Ingen der vil hjælpe mig. Jeg er alene med mørket. Jeg kigger på mine knoer. Der er blod på knoerne. Mine skuldre sænker sig. Tårerne fylder mine øjne. Jeg er træt af at kæmpe. Hvad er der at kæmpe imod? Hvad er der at kæmpe for? Mine arme falder ned. Døren åbnes på klem. Mørket siver lige så stille ind. Jeg omsluttes af mørket. Jeg står alene med mørket. Ensomhedens pris. Mørket fodres af ensomheden. Kan høre mennesker tale i mørket. Kan høre mennesker grine i mørket. Min ensomhed lever i mørket. Mørket overgår menneskers tale og grin. Tale og grin bliver stumt i mit mørke. For min ensomhed er mit mørke. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2025-03-31 16:53:36 |
Halløjsa og varmt velkommen herhid!
Vi er desværre ikke så mange aktive skribenter længere; kommentarer får man typisk som respons på egne kommentarer til andres tekster.
Ensomhed er vist mere almindeligt, end man går og tror - både blandt unge og ældre. Angst og frygt er jo hver mands følgesvend; selv har jeg gennem selvhjælpsbøger lært at forstå og håndtere Min egen, så jeg nu tør langt mere end før. Forhåbentlig vlir det lettere med tiden?
venligst ...
PS jeg foretrækker også selv lydbøger (pt "Min far var spion" af Frank Jensen. (Min egen bedstefar var politibetjent og begge bedsteforældrene var modstandsfolk og frihedskæmpere - min mormor overlevede i mange, mange år derefter på stærk nervemedicin)).
Vi er desværre ikke så mange aktive skribenter længere; kommentarer får man typisk som respons på egne kommentarer til andres tekster.
Ensomhed er vist mere almindeligt, end man går og tror - både blandt unge og ældre. Angst og frygt er jo hver mands følgesvend; selv har jeg gennem selvhjælpsbøger lært at forstå og håndtere Min egen, så jeg nu tør langt mere end før. Forhåbentlig vlir det lettere med tiden?
venligst ...
PS jeg foretrækker også selv lydbøger (pt "Min far var spion" af Frank Jensen. (Min egen bedstefar var politibetjent og begge bedsteforældrene var modstandsfolk og frihedskæmpere - min mormor overlevede i mange, mange år derefter på stærk nervemedicin)).
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
