 |  | En farlig rejse |
 |
|
|||||||||||||
|
Nis og Signe vågner ved lyden fra kærren, der ruller hen over stenene uden for. "Vi må op i en fart og være klar." siger Nis og hjælper Signe op at stå. Vognen uden for er stoppet op og lidt efter bliver porten åbnet. Det er munken fra dagen før. "Vi er klar," råber Nis, medens han får lufferne på, og tager et tag i tøjbylten. Den skal Signe ikke bære rundt på mere, og inde i bylten er kniven lidt pølse og et par skiver brød. "Jeg har lidt suppe fra igår hængende på kærren, hvis I vil tage til takke," siger munken. Nu har han allerede fra morgenstunden gjort dagens gode gerning. Selvom suppen i spanden er kold, er det en dejlig fornemmelse at få den ind i kroppen. Nis ser, at den lille kiste med korset på låget igen er med på kærren. Det får ham til at spørge: "Er kisten dér, bragt et forkert sted hen." Munken ser længe på ham så svarer han. "Det er en tavlekiste. Abedderne har nøgler, og tavlerne er forseglet nede i kisten. Den skal til Haderslev med en rytter og derfra skal den til Ribe." "Hvem rider den til Haderslev?" "Det gør gamle Esben. Han har redet den tur mange gange. Vi betaler ham med flæsk og korn, hver gang han kommer tilbage igen, nå men tiden er knap," munken bukker sig og tager fat i kærren. "Jeg tror vi skal have en snak med den gamle mand om den kiste" mumler Nis, imedens de igen går bagved og skubber, og nede ved boden står der ganske rigtigt en gammel mand, med en hest ved sin side og venter. “Guds fred,” siger Nis, da han nærmer sig den gamle. "Vil du sige en pris for den tur med tavlekisten." "Hvem spørger?" nu er det munken, der bryder ind. "Nis Jenssøn Nissen, søn af Jens Nissen," svarer Nis. "Jeg har solgt min hest i Faaborg og ønsker at købe en ny. Min kone og hendes familie lever ved Ribe åen, og der er vi på vej hen." Signe nikker bekræftende, da den gamle ser på hende. Medens munken fortsætter. "Kan du finde en pris med Esben, er turen din, men kun hvis du kan ride herfra med det samme. Husk vi vil finde dig Nis Jenssøn Nissen hvis du ikke holder ord og fuldfører opgaven, i så fald vil det gå dig og din kone ilde." Munken ser pludselig alvorlig ud, hvorefter han gør korsets tegn, og giver sig til at læsse af. Nis går langsomt en tur rundt om hesten og nikker tilfreds til Signe. “Den er stærk nok til at bære os to til Haderslev”. Kommer det med overbevisning. Efter en lang snak om prisen, smider han sit eget skind over hestens ryg og hjælper Signe op, sammen med kisten. Nis går over til munken en sidste gang. "Tak," siger han. "Nu har jeg fået et mål, som jeg vil opfylde, så godt jeg kan, og så skal min nye hest hedde Blis." Munken smiler og nikker, Nis er dog helt sikker på, at de ikke tænker på det samme. I rolig gang rider de op af bakkevejen der fører dem ud af Aabenraa, med tavlekisten som den nye opgave . "Tænk," siger Nis, " vi har et arbejde at udføre og er beskyttet af kirken." Det er mere end han har drømt om, selv om sølvmønterne han har fået for Blis, er ved at slippe op. Rideturen op mod Haderslev bliver flere gange afbrudt af, at hesten skal hvile. Det er en god lejlighed til at vise følelser for hinanden, og enkelte hvil er længere end hvad godt er. Lige før Haderslev gør de holdt en sidste gang ved en lille lund og brød og pølse kommer frem. Eftermiddags solen lister sine stråler ind over træerne og luften er blevet en smule kølig. Bedst som de sidder midt i måltidet kommer der uventet besøg. To soldater til hest rider lige over mod dem, i en passende afstand holder de hestene an, og giver sig god tid til at fremføre deres hverv. "Vi har til opgave at hverve duelige mænd til Konge Christoffers hær. Du har både hest og styrke til at lade dig hverve," soldaten sænker lansen en anelse. Nu er det Nis, der mærker vreden komme op i kroppen. "Jeg er udsendt af kirken og indestår med mit liv for at denne tavlekiste kommer til Ribe." Nis strækker kisten frem i armene, så rytterne kan se, at at han taler sandt. Den ene af soldaterne kender kisten og den gamle mand, " er Espen død, eller syg," spørgsmålet fra rytteren ser ikke ud til at anfægte Nis.. "Espen lever i bedste forstand," svarer han. "Man har besluttet, at kisten skal afsted i en større fart en vanlig." "Er det din kone?" spørger den første. "Ja," svarer Nis. "Du slipper for denne gang, hvis du kan betale en mønt for vor ulejlighed." "Hvem har jeg betalt, hvis biskoppen i Ribe spørger til turen." " I får jer selv at passe for denne gang," siger soldaten, og de vender hestene for at ride samme vej, som de kom. " ha ha, det er mønter til dem selv de er ude efter " ler Signe, og kigger efter rytterne som nu er et godt stykke ude af vejen mod Åbenraa. "Lad os komme til Haderslev med det samme, inden der kommer flere overraskelser" siger Nis og sætter hesten i gang. Inden aften er de fremme ved byens udkant. En farlig rejse 2 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-05-22 17:01:21 |
rigtig spændende og velfortalt! Fhn brug af !antydningens kunst'! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Det er svært at holde balancen i hist og skrive formen, må læse mig ind hver gang inden den samme stemning kommer til udtryk. Troede ikke det krævede så meget. Stor respekt for det skrevne ord.
Venligst. og tak for kommentarer.