 |  | Varulven I |
 |
|
|||||||||||||
|
Han løb panisk (styrtede skrækslagen) gennem skoven mens han hele tiden så sig skrækslagen over skulderen. Inde mellem træerne, et lille stykke bag ham på hans højre side, kunne han hører et stort dyr løbe efter ham. »Kom nu! Slap nu af for helvede. »Vi kan ikke la’ dig løbe ned mod byen!« Sagde (råbte) manden der løb bag ham til den venstre side. Han løb alt hvad han kunne. Han bemærkede at han løb hurtigere end han nogensinde havde gjort før. Det var en umenneskelig fart og alligevel kunne både dyret og manden følge med. Dyret var nået op langs siden af ham og i tre galopspring var den foran ham, pressede ham til at dreje af til venstre, tilbage i den retning de var kommet fra. Fuck! Det var ude med ham! Han kunne snart ikke løbe mere, smerten i hans lemmer var ved at overmande ham i takt med iltreserverne forsvandt fra hans muskler. Han sprang over et væltet træ men idet han var i luften fik manden væltet ham omkuld og de trillede rundt på skovbunden. Han kom hurtigt på benene, men manden og dyret stod parat og cirklede om ham så han ikke kunne flygte. Han fik set ordentlig på dyret nu og en ny bølge af rædsel skød igennem ham og han skreg. »Rolig nu, tag det roligt knægt, vi gør dig jo ikke noget. »Vi er for at hjælpe dig for fanden!« Sagde manden. Men han kunne ikke tage øjnene fra dyret! Den var for stor til at være en ulv men for slank og hurtig til at være en bjørn. Hvad satan var det! Dens fjæs og lemmer havde slet ikke anatomiske proportioner til at være et firbenet dyr, men alligevel gik den smidigt rundt på alle fire. Den var forbløffende rolig og passiv taget i betragtning af at den skulle til at æde ham lige om lidt. »Okei? Se vi gør dig ik’ noget.« Manden havde sine arme strakt frem mod ham for at berolige ham. Dyret så på manden og gryntede. »Ja, det sker om lidt.« Svarede Manden. Sker hvad? Var det en eller anden pervers fornøjelse de havde med at berolige deres bytte inden de åd det, eller hvad? Han nåede ikke at tænke nærmere over det, før en skarp smerte i hovedet sendte ham stønnende i knæ. Han gispede for at få vejret. Han kunne mærke sine øre vokse, de blev mere tilspidset og øregangene fik ekstra krumninger. To distinkte bankende rytmer blev langsomt tydligere og tydligere, det så ud som om det kom fra manden og dyret. Hvad skete der med ham! Hans hjerte hamrede for fuld skrue og han følte at han var ved at miste bevidstheden. Pludselig blev skoven lysere og hans syn mere skarpt. Han kunne lugte forrådnelsen af skovbunden, mandens svage duft af sved og dyrets skarpe rovdyrlugt. En ny smerte, denne gang langs ryggen, standsede al hjerneaktivitet og han skreg da hans ryg og nakkehvirvler voksede og gjorde ham tyve cm højere, imens hans ribben spredte sig i takt med hver hvirvel voksede. Muskler og sener strakte sig for at følge med kroppens metamorfose. Han skreg igen, da hans skulderblade strakte sig og kugleleddet til hans arme vendte sig mere fremad. Knoglerne i overarmene og lårbenene gav sig og bøjede sig konvekst så de fik hans holdning til at stille en anelse mere foroverbøjet. Hans krop blev varm, det føltes som at blive stegt på en grill. Hans hjerne var ved at overgive sig til det chok han blev udsat for og sorte pletter dansede for hans øjne, men kroppen fortsatte alligevel sin groteske forvandling og han så hvordan hans hud blev spændt ud af presset under hans voksende muskler. Smerterne tog af, da hans hjerne sendte en befriende dosis lykkehormoner. Han fik igen øje på hans forfølgere og da han så at hans krop var begyndt at ligne det uhyre der stod foran ham, skreg han igen. Han kunne ikke genkende den lyd der kom ud af hans strube. Gispende efter luft forsøgte han at hive sig op at stå, men han manglede evnen til at kontrollere den nye knoglestilling, så han rullede bare rundt og endte på ryggen. Han krummede sig hulkende sammen, han kunne mærke at hans bevidsthed, essens af ham selv var ved at give plads til noget andet, noget primitivt, noget der skræmte livet af ham. Han opdagede at smerten var stilnet helt af nu og han åbnede øjnene for at orientere sig. Da hans blik ramte den store lysende måne, der netop var kommet til syne over trætoppene, eksploderede hans krop igen. Mens hans blik var fastlåst til månens skær, voksede kæben og overmunden på ham og alle hans tænder blev kraftige og skarpe. Det sidste hans bevidsthed bemærkede, var at et tykt tæppe af pels der voksede ud af hans hårsække. Han sprang han op og stod på alle fire. Han rystede sig og satte i et hyl mod månen. »Så, nu er det vist overstået« Sagde manden og gik i knæ. Han bed tænderne sammen og kvalte et smerteskrig, mens han også forvandlede sig. Han hylede og de to andre stemte i. Han gik hen til den nye han og tårnede sig over ham, lod ham vide at han var hans Alfafører. Den unge sank instinktivt sammen i skuldrene og smaskede kæberne sammen. De stod et øjeblik alle tre og snusede til hinanden mens lyset fra månen reflekterede i deres øjne. Så satte de i løb og de to voksne gængede den unge længere nord på. __________________________________ Varulven II | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-04-09 10:20:46 |
jeg lover at se stort på stavning mv.;
men "løb panisk" kunne snildt dramatiseres til: 'styrter sanseløst'. og forfølgeren 'RÅBER eller BRØLER forpustet'
Hp forekommer forbløffende logisk; han burde være udmattet og rædselsslagen for dyret.
' tyve cm højere,' cifre og forkortelser forstyrrer min læsning
'lykkehormoner' = endorfiner?
velfortalt fantasy; et menneskes forvandling til ... varulv? Ser ingen sammenhæng med forrige txter ;)
venligst ...
men "løb panisk" kunne snildt dramatiseres til: 'styrter sanseløst'. og forfølgeren 'RÅBER eller BRØLER forpustet'
Hp forekommer forbløffende logisk; han burde være udmattet og rædselsslagen for dyret.
' tyve cm højere,' cifre og forkortelser forstyrrer min læsning
'lykkehormoner' = endorfiner?
velfortalt fantasy; et menneskes forvandling til ... varulv? Ser ingen sammenhæng med forrige txter ;)
venligst ...
| haleløs | 2014-04-09 10:52:38 |
du skal selvf. gøre som du selv vil; men lad mig dog anføre at logik og panik er modsætninger, og skynder man sig så man blir forpustet så gisper / stønner man.
Det er ikke ligegyldigt hvorledes billedsproget hænger sammen ;)
venligst ...
Det er ikke ligegyldigt hvorledes billedsproget hænger sammen ;)
venligst ...
| Mette Sejrbo | 2014-04-09 11:18:18 |
Supersanser er noget underligt noget ;o)
Men du har ret og jeg tager det til efterretning, jeg bør gøre læseren opmærksom på en eller anden måde om at der er tale om superhørelse og urimelig god kondi.
Sætter pris på disse tekniske detaljer bliver fanget. Det skal spille ellers er det fusk!
Men du har ret og jeg tager det til efterretning, jeg bør gøre læseren opmærksom på en eller anden måde om at der er tale om superhørelse og urimelig god kondi.
Sætter pris på disse tekniske detaljer bliver fanget. Det skal spille ellers er det fusk!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Du fik mig - fantastisk! hehe.
God point med forkortelserne, jeg ved ikke endnu hvad jeg er til. Jeg har forsøgt mig med begge dele, det er bare som om firehundredeseksoghalvfems er mere irriterende at læse end 496, centimeter har jeg det nok også ligeså med.... Men tak i al fald.
Der er et sammenhæng, vampyren, heksen og varulven har tre sideløbende historier som tørner sammen mod klimax, men da disse historier her på siden kun er Teaser så.... Virker det?