Eksisterende profiler skal vælge ny adgangskode | ||
|
||||||||||||||
Grunden til at du skal skifte adgangskode Forfattersiden.dk blev kontaktet af en anonym hacker, der havde haft adgang til data, der ikke skulle have været tilgængeligt. Derfor var der ikke anden udvej end at lukke sitet, indtil det hele var blevet gennemgået. Det betød omfattende ændringer i de mangle linier kode, der ligger bag hele systemet. Det var naturligvis beklageligt at Forfattersiden.dk måtte trække stikket fuldstændigt, men det var simpelthen for at sikre jeres data! Alternativt kunne vi risikere at en ondsindet hacker ville slette indhold eller misbruge jeres private data. Forfattersiden.dk er nu blevet gennemgået fra kælder til kvist og meget kode er skrevet om for at være bedre beskyttet mod elektronisk ondskab. Hacking kan dog forekomme i alle systemer, der er åbnet mod internettet - vi kan kun forsøge at beskytte os så godt som nu muligt. Der er dog taget backup af alt (herunder jeres tekster) i tilfælde af, at onde kræfter med adgang og kontrol skulle vælge at slette data i fremtiden. Der er risiko for at jeres login data blev kompromitteret under hackerangrebet. Derfor blev alle adgangskoder annulleret, og I skal lave et nyt til jeres tilknyttede e-mail (login), før I kan komme ind på jeres profiler. Hvordan skifter jeg adgangskode? På forsiden (i login boksen) klikker du på linket "Klik her, hvis du har glemt din adgangskode". Et lille vindue åbner, og her indtaster du den e-mail, du normalt bruger som dit login. Kort efter modtager du en e-mail med et unikt link, der fører tilbage til Forfattersiden.dk - Du vil nu have adgang til at vælge et nyt password/adgangskode til dit login. Når det er gjort, kan du logge ind på din eksisterende profil. Har du generelle spørgsmål til ovenstående, kan du stille dem her i opslaget - jeg skal så forsøge at besvare dem, så alle kan få de samme informationer. God læsning/skrivning Hilsen Jesper Forfattersiden.dk |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!