 |  | Emilie og Jonas II |
 |
|
|||||||||||||
|
Som søndagen sneglede sig afsted, trådte turen i Grotten og det øjeblik Sebastians øjne havde mødt hendes blev mere som en drøm eller fantasi. Men noget i hende var ændret, turen havde forandret hende. Skolen så anderledes ud, eller var det hende der var blevet anderledes? Man kunne da ikke blive voksen over en weekend, kunne man? Hun følte sig anderledes i al fald, havde ikke behov for at gemme sig langs væggene hvis en gruppe studerende kom imod hende ned af gangene. Billederne af Sebastian var trådt lidt i baggrunden, men hun fik stadig sug i maven når hun tænkte på ham. Hun sukkede og lo af sig selv. Der var ingen grund til at spilde tid med at fantasere om ham, han var ude af hendes league. Marie havde ret, hun ville aldrig kunne hamle op med de sindsyg flotte piger, der havde omgivet ham i Grotten. »Hej Emilie.« Hun så forskrækket op. Jonas’ varme brune øjne smilede ned til hende. Hun måtte stoppe med det dagdrømmeri! Hun havde ikke bemærket at Eliten, dem der var bedre end alle andre og som allerede havde optaget ham i deres flok, var valset forbi det bord hun sad alene ved. Og nu stod han her. Hvad ville han her? »Jeg har lige haft dansk og jeg fik ret.« Sagde han opgivende og slog sig ned i stolen ved siden af hende. Hun måbede. Eliten måbede. Jonas reagerede overhovedet ikke. »Det bliver sygt at skulle indhente hele det pensum på kun 2 måneder.« Han så på hende med bedende hundeøjne. »Jeg har desperat brug for hjælp.« »Vil du ha’ jeg skal hjælpe dig med dansk?« Spurgte Emilie, stadig måbende. »Ja, hvis du har tid? Jeg så du var ret godt med i dansk, så jeg tænkte at jeg bliver nødt til at misbruge dig.« Hans smil flækkede fra ører til ører. Forbistret! Han var alt for kær! Nu kom genertheden tilbage mens smilet smeltede hende fuldstændig. Hun var ikke sikker på hvorfor han lige spurgte hende, der var andre der var en del bedre til at analysere tekster, men hvordan kunne hun sige nej til de øjne. »Jeg har vist notater på det hele. Du må da godt låne dem.« Fik hun endelig fremstammet. »Perfekt, kan jeg kigge forbi i eftermiddag måske? »Hos mig?« »Ja eller et andet sted hvis det er?« »Øh næ, det er okei, jeg er hjemme.« »Perfekt.« Sagde han og sendte endnu et af sine bedårende smil. »Jeg har fri kl. to, hvad med dig?« »Samme her« »Så kan vi måske mødes udenfor?« »Jo det. .« Mere nåede hun ikke at sige. »Super det er en aftale, vi ses!« Sagde han og rejste sig. Hans smil gjorde hende helt blød i knæene. Han gik hen til eliten igen og Emilie så efter ham, mens de gik ned af gangen. »You had me at Hello.« Hviskede hun. Var hendes hormoner total eksploderet eller hvad! Ville hun te sig på denne tåbelige måde hver gang en fyr talte til hende resten af hendes liv? Nu hun tænkte over det, så havde hun ikke reageret overhovedet på nogen af de andre der havde snakket med hende og Marie i Grotten i weekenden, eller jo, Kasper en smule, men det var nok rødvinen der havde gjort ham lidt tiltrækkende. Hun så efter en gut der kom gående forbi, han kiggede forbløffet tilbage på hende og smilte. Næ, der var ingen fyrværkeri. »Hallo Tornerose, skal du med til time eller hvad?« Marie kom hen til hende og knipsede med fingrene foran hendes øjne. Hun rystede på hovedet af hende da hun vendte sig om og gik. Emilie så sløvt på sin mobil. Shit! Var klokken så mange! Hun sprang op og satte efter Marie og de nåede lige netop ind i lokalet til dansktimen inden døren blev lukket. I timen sad hun og Marie og skrev sammen, mens læreren gennemgik endnu et af de utallige digte de havde fået med billedsprog som læren var helt oppe at ringe over. »Det er smukt sådan som forfatteren får vendt hele anden del om til at blive stik modsat de indtryk vi fik fra første del ik’? Og kun ved disse små tillægsord.« Jublede hun. Jonas sad et par stole foran, han vendte sig halvt om og sendte Emilie et hurtigt smil. 'Det er ham den nye fyr ik? Han er da lækker nok....for en popdreng at være. Vældig populær kan jeg se.' Skrev Marie på den blok papir de havde at ligge imellem sig. 'Han hedder Jonas' Skrev Emilie nedenunder. 'what ever ”¦ han chekker dig i hvertfald ud!' 'Vel gør han da ej!' Emilie så rasende på Marie, men Marie smilede overbærende. 'Ved du hvad der er det fede ved dig sweety?' 'At jeg kan holde dig ud?' 'LOL!' Marie rakte tunge. 'Nej...At du er så lykkelig uvidende om hvor godt du faktisk ser ud ... det gør dig til noget helt specielt, så nede på jorden agtig.' 'Klart jeg er en ren skønhed og alle fyrene flokkedes om mig, har du nok bemærket'. 'Det er da kun fordi du går og gemmer dig! Hvis du tog lidt mascara på og fik styr på det lange garn ”¦ så skal du bare se!' Skrev Marie og rynkede brynene. Emilie rystede på hovedet og vendte sin opmærksomhed mod tavlen igen. Et stykke tid efter skrev Marie på papiret igen 'Måske skulle du give ham Jonas en chance ... han sidder og kigger på dig igen.' Hun så hurtig op, lige i rette øjeblik til at se Jonas storsmilende vende sig om. Hun så straks at han havde nået at opfange at det var ham de skrev om. Hun daskede lydløst Marie på skulderen og skulede ondt til hende. 'Er du klar over at han skal hjem til mig i eftermiddag efter mine dansk notater og nu tror han en hel masse bare på grund af dit ævl! Fjols !!!' Marie gjorde store øjne 'Wow han er smooth! Hvad vil du gøre????' ‘Er der noget specielt man skal gøre end at række ham mappen?’ ‘Kom nu åndsvag! Hvorfor skulle han spørge dig om dansk? No offence, men jeg kan komme i tanke om mindst 10 andre her i klassen der har mere styr på dansk end dig.’ ‘Tror du ikke jeg ved det! Men jeg har mange notater, det er vel trods alt det vigtigste når man skal låne dem.’ Marie så skeptisk på hende. ‘Jeg køber den ikke.’ Marie brugte resten af timen til at krydsforhører Emilie og drive spin på hvad hun kunne forestille sig der ville ske mellem Emilie og Jonas om eftermiddagen. 'Du har bare at ringe til mig det sekund han går!' Nåede Marie at skrive inden læreren sagde den afsluttende bemærkning og timen var slut. Resten af dagen gik alt for hurtigt. Hun var ekstra nervøs nu hvor Marie havde fyldt hendes hovede med at det sludder. Og da sidste time sluttede kl. 14, sank hun en kæmpe klump og traskede mod hovedindgangen, hvor hun skulle mødes med Jonas. Emilie og Jonas I Emilie og Jonas III | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-04-15 15:26:20 |
veldrejet, fængende 'første-blik' mellem Emilie og Jonas. Og komm. ml. Emilie og Marie!
Hvis du vil ha' teksterne læst i en bestemt rækkefølge foreslår jeg dig at linke dem indbyrdes ;)
venligst ...
Hvis du vil ha' teksterne læst i en bestemt rækkefølge foreslår jeg dig at linke dem indbyrdes ;)
venligst ...
| Mette Sejrbo | 2014-04-16 21:19:37 |
Tak ... nu hvor vi er oppe at kører igen med serveren så er links på plads :o)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
