 |  | Den livlige fantasi - del 1/3 |
 |
|
|||||||||||||
|
Det regnede. Det var som om det altid regnede. Vejret var gråt; trist. Michael havde ikke noget imod det. Det gav ham en undskyldning for at blive indendørs og blive færdig med sit seneste projekt - det projekt, som snart havde taget ham to år. Ikke at han behøvede nogen undskyldning, for han havde ikke nogen at give den til. Han havde boet alene siden han flyttede hjemmefra, og dét lå adskillige år tilbage i fortiden. Han havde ikke stiftet sin egen familie, og han tilbragte nu alle sine dage alene. Han lod til at tage situationen med et let skuldertræk, men enhver som spurgte til hans civiltilstand syntes, at der var en trist undertone i svaret: ”Jeg er gift. Jeg er gift med min blyant og min tegneblok.” Michael var tegner og forfatter. Først og fremmest tegner; skriveriet var kommet med tiden. Skriveriet var uundværligt for hans seneste projekt. Hans figurer, hans personer var ikke tavse. Historien som han ville fortælle kunne ikke bare tegnes, den skulle fortælles med ord. Han havde fundet det let at begynde at tilføje skrift til sine tegninger. Ordene kom naturligt til ham; ordene fortalte en historie, som det var ham overordentligt vigtigt at fortælle, og derfor var der ingen anstrengelser i produktionen. Den eneste anstrengelse var dét at få historien solgt til et forlag. Michael kunne godt lide historien. Han syntes, at verden havde brug for historien. Det var historien om He-Ro og Will-Ain, helten og skurken. Da Michael påbegyndte tegneserien, var det et resultat af hans modvilje over for den hyldest af skurke som han på en eller anden måde kunne fornemme, var ved at vokse frem blandt folket. Skurkene var stadig skurke, men i den senere tid var de blevet udstationeret med adskillige positive karaktertræk; skurkene var sjove og de var charmerende, hvilket gjorde at de kunne slippe af sted med deres ondskabsfulde gerninger. Heltene var stadig gode, som helte altid havde været det, men det var som om dette ikke fangede interesse længere. Det var som om helten skulle være mere som skurken for at være interessant. Og så var han ikke længere helten, ikke rigtigt. Det syntes Michael nu og det havde han syntes i lang tid. Han syntes ikke, at det var retfærdigt. Skurken burde ikke slippe så let fra sine onde gerninger; han burde ikke kunne charmere sig ud af sine beskidte affærer, og så endda have publikums bifald. Det kvalmede Michael. I sit over tredive års lange liv havde han mødt mange skurke, men ingen helte. Ingen som blev anset for at være helte, i hvert fald. Men mens Michael sad og lagde sidste hånd på historien om He-Ro og Will-Ain, den regnfulde og grå aften, tænkte han, at han kunne ane et glimt af en helt, dér i spejlet på badeværelset i hans lille, mørke lejlighed. Men det var en helt, som ikke var anerkendt og aldrig havde været det. Denne tanke skubbede processen fremad. Michael var begyndt at tænke på projektet som Retfærdighedens Projekt. Eksisterede retfærdigheden ikke i den verden, hvori Michael levede, måtte han skabe en verden, hvori den faktisk eksisterede. Det ville han sørge for, at den gjorde. Der var noget trist, og - han ville aldrig selv have indrømmet det - ynkeligt over det faktum, at det her var det eneste, han kunne tilbyde: en opdigtet verden, som tilgodeså mennesker som ham. Gav dem den sejr, de fortjente. Noget han ikke formåede i den verden, han levede i. Retfærdighedens Projekt kunne lige så godt have heddet Kompenseringens Projekt. Faktisk hed tegneserien noget så simpelt som Historien om He-Ro og Will-Ain. He-Ro og Will-Ain boede i en lille by ved navn Justville, og i denne by var der begyndt at foregå mærkværdige ting. Ting blev stjålet, børn forsvandt, og lidt efter lidt splittedes ethvert par i byen. Justville var en af de ældste byer i landet, og den plejede at emme af lykke og varme. Byens indbyggere havde altid syntes at være glade, og det var dem, som havde tilføjet denne ubeskrivelige, men dog så reelle varme til byen. Men så begyndte ulykken at regne ned over Justville. Indbyggerne bemærkede det ikke med det samme, simpelthen fordi de havde for travlt med deres egne problemer til at se andres. Men en dag i køen i supermarkedet kunne man høre, hvordan folk lavmælt fortalte hinanden om de ulykker, der havde ramt deres hjem. Og lidt efter lidt forstod det ene forældrepar, at ikke kun deres barn var forsvundet, og par, som troede at kun de var begyndt at gå adskilte veje, opdagede snart, at heller ikke deres venners forhold havde holdt. Som ved magi - en mørk og ond magi - forvandledes den ellers så lykkelige by og dens indbyggere, som gik fra at være verdens lykkeligste mennesker, til at fremstå som ulykkelige, triste skabninger. Børnene forblev forsvundne, forældrene var ude af sig selv af bekymring og unge mænd måtte se på, hvordan deres tidligere elskede indgik i et nyt forhold. Efter et stykke tid stod det hurtigt klart, at det drejede sig om den samme mand i alle tilfælde; der var en mand i Justville, som gik fra den ene unge kvinde til den anden. Der var således ikke længere noget som helst familiært over byen, hvis varme var blevet erstattet af en bidende kulde. Og dens indbyggere blev ligesådan: de blev kolde som is, og der kunne ikke længere skimtes et smil på noget ansigt i Justville. Det var en ung mand ved navn Robert, som besluttede sig for at der skulle handles. Han var netop flyttet hjemmefra, havde afsluttet sin uddannelse og havde således livet foran sig. Robert var gennemgående god. Han var et af de mennesker, som efterlod enhver i sin nærhed med en følelse af at være blevet rørt af noget guddommeligt, eller måske af en engel. Robert var ikke perfekt, men han var så god, som et menneske kunne blive. Han var opmærksom på alt og alle omkring sig. Indtil uheldet regnede ned over Justville, havde den været en by, hvor alle kom godt ud af det med hinanden, hvor alle var som én stor familie - men Robert havde altid været specielt vellidt. Der var noget varmt og kærligt over hans måde at omgås andre mennesker, noget som gik ud over alt hvad verden hidtil havde set af gode mennesker. Robert var i sandhed en helt, og han var anerkendt som en sådan. Han fortjente ingen verdens ulykke, og således fortjente han det heller ikke da hans elskede, en morgen da han vågnede alene, havde efterladt et brev og var forsvundet. Hun havde fundet en anden at dele tilværelsen med, og hun kom ikke tilbage til Robert. Robert spildte ikke tiden med at have ondt af sig selv, og til dette var der to årsager. For det første lå det ikke i hans natur at være selvmedlidende - han havde tidligt i sit liv lært, at dét aldrig førte nogen som helst vegne. For det andet blev han straks klar over, at hans elskedes forsvinden ikke havde noget som helst rationelt over sig - hun elskede ham stadig, for hun havde elsket ham dagen før, og den slags forsvandt ikke bare. Da Robert fandt brevet på kommoden vidste han straks, at hans Sofia var blevet lokket af den ondskabsfulde mand, som i det sidste stykke tid havde forulempet Justville, og på mærkværdig vis havde formået at få kærligheden, som havde præget byen, til at forsvinde som dug for solen. Robert havde hørt snak om ham i byen. Når indbyggerne i Justville imidlertid en sjælden gang talte med hinanden, var det nu kun om denne mand, dette umenneske, som gik under navnet Will-Ain. Sofia ville aldrig nogensinde kunne elske nogen, der var så ondskabsfuld, aldrig. Det gentog Robert for sig selv en aften, tre dage efter Sofias forsvinden, mens han lukkede døren til sin lille lejlighed og begav sig ud i den kolde nat, på jagt efter den mand, som havde ødelagt Justville og havde taget Roberts elskede fra ham. Han havde frarøvet forældre deres børn og havde splittet lykkelige par ad - Robert tænkte det sidste med sammenbidte tænder - og det skulle han bøde for. Justville havde været retfærdighedens by, og Robert ville være retfærdighedens forkæmper. Hvis verden ikke havde retfærdighed, havde den intet. Læs resten af novellen her: Den livlige fantasi - del 2/3 Den livlige fantasi - del 3/3 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-03-10 16:00:32 |
er i gang med at læse ... får gyselige associationer til en nylig udåd i nabolaget! Læser færdig senere ;)
venligst ...
PS 'tilbage i tiden' .. IKKE FORtiden + 'udstATIONERET med adskillige ... ' = udstYRET
venligst ...
PS 'tilbage i tiden' .. IKKE FORtiden + 'udstATIONERET med adskillige ... ' = udstYRET
| haleløs | 2012-03-10 17:32:04 |
... ' ... uheldeT regnede ned ...' =• uheldeNE regnede ned
LIDT i tvivl om, hvad jeg skal synes om detteher ... er det mon en moderne fabel med en slags morale ?
venligst ...
LIDT i tvivl om, hvad jeg skal synes om detteher ... er det mon en moderne fabel med en slags morale ?
venligst ...
| Nadia K | 2012-03-10 18:33:17 |
Jeg skrev teksten som bidrag til Forlaget Kandor's fantasyantologi " Dansk Fantasy 2012" - den kom ikke med :(
Så det er ihvertfald fantasy-genren jeg har tilstræbt :)
Så det er ihvertfald fantasy-genren jeg har tilstræbt :)
| haleløs | 2012-03-10 18:49:18 |
Kære Nadia; JEG synes den halvdel af teksten, jeg indtil videre har læst fremstår alt for ufærdig!
Ved du hvad; skriv den heeeelt om ... dvs. uden at redigere og uden blot at genfortælle handlingen!
START på et nyt, tomt ark ... og betragt den foreliggende version som ... en første ide-skitse?
Efter at ha' læst mig gennem KOLLISION ved jeg jo, at du faktisk skriver både melodisk og fængende; så undrede mig da meget over denneher fabel ... som tydeligvis ikke rummer nær samme mængde hjerteblod!
Der dukker jo jævnligt konkurrencer op; så kan du jo prøve igen ... med version 2.x ;)
venligst ...
Ved du hvad; skriv den heeeelt om ... dvs. uden at redigere og uden blot at genfortælle handlingen!
START på et nyt, tomt ark ... og betragt den foreliggende version som ... en første ide-skitse?
Efter at ha' læst mig gennem KOLLISION ved jeg jo, at du faktisk skriver både melodisk og fængende; så undrede mig da meget over denneher fabel ... som tydeligvis ikke rummer nær samme mængde hjerteblod!
Der dukker jo jævnligt konkurrencer op; så kan du jo prøve igen ... med version 2.x ;)
venligst ...
| haleløs | 2012-03-11 10:15:51 |
hej; er begyndt helt forfra på læsningen ... NU gik det så pludselig op for mig, hvad JEG SYNES, der 'gik galt' : show it; dont tell it for at læseren skal kunne leve sig ind i historien!
f.eks. fremstår portrættet af tegner & forfatter Michael jo helt anderleres levende end beretningen om indbyggerne i tegneseriebyen Justville ...
venligst ...
f.eks. fremstår portrættet af tegner & forfatter Michael jo helt anderleres levende end beretningen om indbyggerne i tegneseriebyen Justville ...
venligst ...
| Nadia K | 2012-03-11 15:54:47 |
Hejsa,
Hmm, det kan være der er noget om snakken. Jeg selv var ikke klar over forskellen hvorpå de to historier i novellen er fortalt - tror det er et resultat af, at Historien om He-Ro og Will-Ain jo ER en historie i novellen, som jeg på en eller anden måde "genfortæller". Men så må jeg se, hvad jeg kan gøre ved Den livlige fantasi for at gøre den bedre! :-)
Tak for din respons.
Hmm, det kan være der er noget om snakken. Jeg selv var ikke klar over forskellen hvorpå de to historier i novellen er fortalt - tror det er et resultat af, at Historien om He-Ro og Will-Ain jo ER en historie i novellen, som jeg på en eller anden måde "genfortæller". Men så må jeg se, hvad jeg kan gøre ved Den livlige fantasi for at gøre den bedre! :-)
Tak for din respons.
| R.Kier | 2012-03-14 12:22:02 |
Hej
Har lige læst hele din historie og tillader mig lige at smide en kommentar.
Det er en meget svær øvelse du er inde i her. Jeg ved du har smidt din historie ind til Kandor og dat den lige som min "Mørkefald" er blevet vraget - øv.
Med en svær øvelse mener jeg; Du skriver to historier - den en af dem er et resume af en historie som din HP skriver - Det er meget svært. Redaktøren (eller læseren) kender jo ikke i forvejen den historie du giver resume af, derfor er det meget svært at få den til at virke overbevisende, troværdig, for ikke at sige "Levende".
Det lykkedes dig også kun til dels.Som læser føler jeg mig ikke helt tryg. Først er jeg hos Michael, dernæst pludselig i en helt anden historie og så er jeg tilbage igen. Jeg når aldrig helt at lære de forskellige karakterer eller steder at kende.
Desværre havnede jeg lidt i den samme fælde med mit bidrag, det ser jeg nu - jeg "Plotter" også lige pludselig en fantasydel ind i mit bidrag i resumeform - det fungerer ikke og jeg taber læseren lidt.
Overvej at bevare grundsubstansen i din historie, del den evt. op i to dele - eks. 1) Justville (genialt navn) 2) Michael. - du kunne så i del to lade Michael få sit grumme møde med hans egen skabning fra Justville OG samtidig have friheden til at fortælle begge historier uden at resumere (Opremse hændelsesforløb)
Prøv at se følgene uddrag. (Jeg kunne have valgt en del andre);
Robert var gennemgående god. Han var et af de mennesker, som efterlod enhver i sin nærhed med en følelse af at være blevet rørt af noget guddommeligt, eller måske af en engel. Robert var ikke perfekt, men han var så god, som et menneske kunne blive. Han var opmærksom på alt og alle omkring sig. Indtil uheldet regnede ned over Justville, havde den været en by, hvor alle kom godt ud af det med hinanden, hvor alle var som én stor familie - men Robert havde altid været specielt vellidt. Der var noget varmt og kærligt over hans måde at omgås andre mennesker, noget som gik ud over alt hvad verden hidtil havde set af gode mennesker. Robert var i sandhed en helt, og han var anerkendt som en sådan.
Jeg bliver lidt træt her... fordi jeg gentagne gange læser en omskrivning af hvor god han er...berørt af noget guddommeligt eller en engel, GENNEMgående god, så god som et menneske kunne blive, ud over hvad mennesket havde set, i sandhed en helt....
Okay, jeg har fanget meningen....istedet for den bliver udpenslet i omskrivninger, ville jeg faktisk foretrække at danne min meninger ud fra handlinger... Det ville samtidig give mere kød på min opfattelse og historien.
Prøv generelt at stramme op på teksten...på den måde får du mere plads til handling, frem for beskrivelser.
Lidt sprogblomster (forviklinger)
Et vist antal børn, ti havde han vist nok hørt nynne, var fordelt på legepladsen
>Okay, man kan godt skrive sådan...men han må have en god evne til at decifrere de forskellige børns "Nynnen" når han kan anslå antal ud fra det... og det at børnene nynner? Det er ikke ummidelbart i tråd med de skræmmende omgivelser at de alle nynner....
En legeplads med respekt for sig selv...?
> Ved at man bruger vendingen i flæng, her virker den dog lidt klumpet. For at have respekt for sig selv må man nødvendigvis være et individ :) - Men det er rigtigt at man siger enhver BY med respekt for sig selv - det er stadig forkert, men man refererer her til "samfund" så den kan købes...
En lidt lang en her:
To sad på vippen og rokkede frem og tilbage, og et barn sad på hver af de to gynger som gav et højlydt KNIRK fra sig, hver gang de svingede frem og tilbage...
>To sad på vippen og ROKKEDE? Medmindre de er apatiske og sidder og rokker på stedet, vil jeg mene man vipper på en vippe - her bliver du nødt til at uddybe meningen.
> ET barn sad på hver af de to gynger? To børn sad på hver sin gynge...?
>TO gynger giver ET højlydt KNIRK... ikke medmindre de er tæt forbundne....
Jeg stopper her og glæder mig til at læse "Kollision" i nærmeste fremtid. Tro ikke at jeg kommer med kritik af din tekst fordi jeg ikke kan lide den - jeg følte mig også godt underholdt undervejs, ellers havde jeg ikke læst den færdigt og da slet ikke kommenteret. Som Haleløs skriver virker det lidt "opremsende" - og det giver jeg ret i, men vi er her for at afprøve/lære og hente erfaringer - så jeg håber ikke at min kommentar støder dig, men at den i stedet ansporer dig!
Venlig Hilsen
R. Kier
Har lige læst hele din historie og tillader mig lige at smide en kommentar.
Det er en meget svær øvelse du er inde i her. Jeg ved du har smidt din historie ind til Kandor og dat den lige som min "Mørkefald" er blevet vraget - øv.
Med en svær øvelse mener jeg; Du skriver to historier - den en af dem er et resume af en historie som din HP skriver - Det er meget svært. Redaktøren (eller læseren) kender jo ikke i forvejen den historie du giver resume af, derfor er det meget svært at få den til at virke overbevisende, troværdig, for ikke at sige "Levende".
Det lykkedes dig også kun til dels.Som læser føler jeg mig ikke helt tryg. Først er jeg hos Michael, dernæst pludselig i en helt anden historie og så er jeg tilbage igen. Jeg når aldrig helt at lære de forskellige karakterer eller steder at kende.
Desværre havnede jeg lidt i den samme fælde med mit bidrag, det ser jeg nu - jeg "Plotter" også lige pludselig en fantasydel ind i mit bidrag i resumeform - det fungerer ikke og jeg taber læseren lidt.
Overvej at bevare grundsubstansen i din historie, del den evt. op i to dele - eks. 1) Justville (genialt navn) 2) Michael. - du kunne så i del to lade Michael få sit grumme møde med hans egen skabning fra Justville OG samtidig have friheden til at fortælle begge historier uden at resumere (Opremse hændelsesforløb)
Prøv at se følgene uddrag. (Jeg kunne have valgt en del andre);
Robert var gennemgående god. Han var et af de mennesker, som efterlod enhver i sin nærhed med en følelse af at være blevet rørt af noget guddommeligt, eller måske af en engel. Robert var ikke perfekt, men han var så god, som et menneske kunne blive. Han var opmærksom på alt og alle omkring sig. Indtil uheldet regnede ned over Justville, havde den været en by, hvor alle kom godt ud af det med hinanden, hvor alle var som én stor familie - men Robert havde altid været specielt vellidt. Der var noget varmt og kærligt over hans måde at omgås andre mennesker, noget som gik ud over alt hvad verden hidtil havde set af gode mennesker. Robert var i sandhed en helt, og han var anerkendt som en sådan.
Jeg bliver lidt træt her... fordi jeg gentagne gange læser en omskrivning af hvor god han er...berørt af noget guddommeligt eller en engel, GENNEMgående god, så god som et menneske kunne blive, ud over hvad mennesket havde set, i sandhed en helt....
Okay, jeg har fanget meningen....istedet for den bliver udpenslet i omskrivninger, ville jeg faktisk foretrække at danne min meninger ud fra handlinger... Det ville samtidig give mere kød på min opfattelse og historien.
Prøv generelt at stramme op på teksten...på den måde får du mere plads til handling, frem for beskrivelser.
Lidt sprogblomster (forviklinger)
Et vist antal børn, ti havde han vist nok hørt nynne, var fordelt på legepladsen
>Okay, man kan godt skrive sådan...men han må have en god evne til at decifrere de forskellige børns "Nynnen" når han kan anslå antal ud fra det... og det at børnene nynner? Det er ikke ummidelbart i tråd med de skræmmende omgivelser at de alle nynner....
En legeplads med respekt for sig selv...?
> Ved at man bruger vendingen i flæng, her virker den dog lidt klumpet. For at have respekt for sig selv må man nødvendigvis være et individ :) - Men det er rigtigt at man siger enhver BY med respekt for sig selv - det er stadig forkert, men man refererer her til "samfund" så den kan købes...
En lidt lang en her:
To sad på vippen og rokkede frem og tilbage, og et barn sad på hver af de to gynger som gav et højlydt KNIRK fra sig, hver gang de svingede frem og tilbage...
>To sad på vippen og ROKKEDE? Medmindre de er apatiske og sidder og rokker på stedet, vil jeg mene man vipper på en vippe - her bliver du nødt til at uddybe meningen.
> ET barn sad på hver af de to gynger? To børn sad på hver sin gynge...?
>TO gynger giver ET højlydt KNIRK... ikke medmindre de er tæt forbundne....
Jeg stopper her og glæder mig til at læse "Kollision" i nærmeste fremtid. Tro ikke at jeg kommer med kritik af din tekst fordi jeg ikke kan lide den - jeg følte mig også godt underholdt undervejs, ellers havde jeg ikke læst den færdigt og da slet ikke kommenteret. Som Haleløs skriver virker det lidt "opremsende" - og det giver jeg ret i, men vi er her for at afprøve/lære og hente erfaringer - så jeg håber ikke at min kommentar støder dig, men at den i stedet ansporer dig!
Venlig Hilsen
R. Kier
| Nadia K | 2012-03-14 15:46:47 |
Hej,
Mange tak for din ærlige og meget konstruktive kommentar!
- Som du kan tro jeg ikke bliver stødt over! Synes du har gjort dig nogle gode tanker om den og kommer med noget konstruktivt, som jeg kun kan sige tak for! :-)
Ufff, jeg havde ikke tænkt over det ville være forvirrende med de to historier, da jeg skrev den. Og nu kan jeg ligeså godt indrømme hvordan historien blev til: jeg skrev den natten inden der var deadline til konkurrencen, og jeg nåede ikke at rette den igennem, men afleverede den da det sidste punktum var sat! Måske ikke så smart nej, men alternativet var slet ikke at bidrage med noget, og da jeg selv syntes godt om historien da den lige pludselig greb mig natten inden deadline, syntes jeg at jeg ville gøre et forsøg.
Så er helt enig i at der nok mangler noget gennemarbejdning.
Du er meget velkommen til at læse 'Kolission' - glæder mig til din respons! :)
vh Nadia
Mange tak for din ærlige og meget konstruktive kommentar!
- Som du kan tro jeg ikke bliver stødt over! Synes du har gjort dig nogle gode tanker om den og kommer med noget konstruktivt, som jeg kun kan sige tak for! :-)
Ufff, jeg havde ikke tænkt over det ville være forvirrende med de to historier, da jeg skrev den. Og nu kan jeg ligeså godt indrømme hvordan historien blev til: jeg skrev den natten inden der var deadline til konkurrencen, og jeg nåede ikke at rette den igennem, men afleverede den da det sidste punktum var sat! Måske ikke så smart nej, men alternativet var slet ikke at bidrage med noget, og da jeg selv syntes godt om historien da den lige pludselig greb mig natten inden deadline, syntes jeg at jeg ville gøre et forsøg.
Så er helt enig i at der nok mangler noget gennemarbejdning.
Du er meget velkommen til at læse 'Kolission' - glæder mig til din respons! :)
vh Nadia
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for rettelserne.