 |  | Lutter glæde |
 |
|
|||||||||||||
|
En solskins sjæl, fanget i et skærv. En kvinde som solen, så varm og så glad, Et hjerte af guld, en sjæl så munter. Vi deler en latter, en hemmeligheds skat, Men skæbnens spil, har været adskilt, så trist. Hun blomstrer i livet, så lys og så fri, Men lænket er hun, af et andet bånd, så svigefuldt. Jeg ser hendes glæde, men også et suk, Et ønske om mere, en hemmelig brud. Jeg drømmer om stjerner, om nære omfavn, Om at dele hvert øjeblik, hver dag, hver time, Men virkeligheden kalder, med klare ord. Hun tilhører en anden, et andet bord. Så jeg lader hende skinne, min veninde så god, Og bærer min kærlighed, som en hemmelig kod. Måske en dag, vil skæbnen os vende, Og jeg vil få lov, at være hendes verden, I tykt og tyndt, Af lutter glæde. Goy Wiblemo © 2024 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
