Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Fra bagsædet
Fra bagsædet


Forfattersiden.dk
Forfatter: Robert Mørk
Skrevet: 2010-12-23 15:45:29
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 



      Dage
      som ligner liv
      snegler sig forræderisk af sted
      mit spejl smiler som en pokerspiller
      alle lyver glædeligt uden blusel
      jeg magter ikke mit smil i dag
      lader det hænge i skabet
      og støvsuger gaderne målløst

      Ja livet gør ondt siger min kioskdame
      og ryster ondskaben ud af dagens avis
      det er ikke alle drømme der holder vand
      råber hun da jeg modløst siver ud i strømmen
      hvor livet venter med tikkende taxameter

      fra bagsædet kigger jeg længselsfuldt til
      mens morgentimen langsomt svinder.

NannaLA2010-12-24 11:39:42

En fin måde du får draget din kioskdame med ind i sammenhængen, det kan jeg godt lide.

At være passager til sit eget liv, det kender jeg godt - det er en blanding af det smukke og uhyggelige. Skræmmende flot.

Hvis digtet var mit ville jeg lade 'hvor livet venter med tikkende taxameter' være min sidstelinje. En begrundelse skal lyde; netop fordi du har kaldt digtet for 'Fra bagsædet', som iøvrigt er en glimrende titel til digtet, så synes jeg de sidste to vers bliver overflødige, da vi godt ved det hele udspiller sig fra bagsædet. Men det er somsagt jo ikke mit digt :-)

God jul,
Kh Nanna

Robert Mørk2010-12-24 12:44:59

Hej Nanna

Tak for ordene.

Og det med de sidste linier vil jeg kikke på. Men du har måske ret, digtet hed først "taxameter" men jeg ændrede titlen da jeg skrev det ind.

God jul til dig også.
kh. Robert


NannaLA2010-12-24 12:50:34

Hej Robert,

Synes den nuværende titel er stærk og rammer dit flotte digt rigtig godt ind - så behold endelig endelig den! :-)

Kh Nanna

nhuth2012-04-15 12:50:45

Fint digt. Jeg hælder til Nannas betragtning.
(Det er dejligt at støde på "en tilfældig valgt" tekst.
Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk