 |  | Kalahari (5) |
 |
|
|||||||||||||
|
5. Batterier Viseren gik forbi 240, blev kort hængende lige over 240 og faldt ned på 190, så faldt den ned på lige under 180 og hoppede op på 240. Batteriet dansede kort sagt over hele skalaen. Det digitale display nedenunder viseren var enig. Batteriet var ikke værd at rode mere med. Batteriet havde ligget i rensevæsken i en halv time og han havde undersøgt det for overfladiske skader, men enten var modtageren eller lagerenheden defekt. Adam Lazar trykkede på låsemekanismen på siden og diagnosemodulet slap batteriet med et lille suk og et højt klik. Batteriet, der var 3 gange 12 centimeter røg direkte i en gammel metaltønde, hvor der allerede var flere af dets blege artsfæller. Adam tog det næste batteri og satte det i diagnosemodulet. Adam trykkede på knappen på siden igen og låsemekanismen fangede batteriet. Adam trykkede på resetknappen uden at værdige den et blik, men holdt nøje øje med målingerne. Viseren kørte inden der er gået mere end et sekund op på 224 og lå så og dansede mellem 218 og 224. Adam gav låsemekanismen et tryk, hev det ud af diagnosemodulet og undersøgte det kort for overfladiske skader og satte det i igen. Et tryk på resetknappen og målingen viste det samme, den lå konstant mellem 218 og 224. Batteriet var så godt som nyt. Det gode batteri blev varsomt pakket ind i en fugtig klud og sat ned i en gammel værktøjskasse sammen med 30 andre af slagsen. Et rustent host et par meter fra Adams siddeplads afbrød Adam i hans hovedregning, mens han var ved at smide det næste batteri i diagnosemodulet. ”Jeg fandt lige et batteri mere der duede, men jeg tror efterhånden jeg har været alle vragene omme bag generatoren igennem.” Farman tog et skridt og kiggede ned i metaltønden med de kasserede batterier. ”Der er stadig to gamle transportere fra BLI, ved siden af den gule graver, jeg ikke har kigget på.” Farman hostede igen og rømmede sig. ”DV-320´eren ovre ved siden af metalskuret...” Adam rystede på hovedet og afbrød Farman. ”Nej, den tømte jeg for batterier i går.” Adam lagde hånden på 3 batterier, der stadig manglede at blive testet. ”De her er de sørgelige rester.” Farman strakte sig kort for at få et overblik over antallet af batterier i værktøjskassen, men opgav efter et par sekunder, kludene Adam havde lagt imellem for at beskytte batterierne gjorde det umuligt at få en god ide om antallet. ”Hvor mange mangler du, før du kan lave en motortest?” Adam skar en grimasse, der tydeligt viste, hvor irriteret han var efter alt søgearbejdet efter egnede batterier. ”Et mere faktisk, så har jeg de 32, der er absolut nødvendige, men jeg vil helst have nogle som reserve.” Farman nikkede. ”Et halvt dusin eller deromkring?” ”Ja.” Farman begyndte hjulbenet at bevæge sig hen mod kontoret. ”Held og lykke med det!” Hans ene arm skød kort hånden ud i en afsked og begyndte så lede efter pakken med cigaretter i hans skjortelomme. Adam så Farman sparke døren til hans ”kontor” åben, før han koncentrerede sig om de resterende batterier igen. Kort efter lød der endnu et smæld fra retningen af kontoret. Farman havde sparket døren i bag sig og kæmpede sig sikkert ned på sofaen nu. Farman var oppe ved firetiden om morgenen og stoppede sjældent med arbejdet før klokken var 9 eller 10 om aftenen, men lange pauser, tid nok til at spise og middagsluren, var absolut noget han ikke brød sig om at undvære. Sarah kom sjokkende med med to batterier hun havde fundet i vraget af en Bunny, der havde været klemt inde mellem en gammel lastvogn og det nederste af en minegraver. ”Adam, her er to mere.” Den spinkle teenager lagde dem på bordet og tørrede handskerne af i bukserne før hun vendte om og løb ind i hangaren. Adam kunne ikke lade være med at undre sig over, hvordan det lykkedes hende at finde frem til forskellige dele og værktøj, hvor både Farman og Adam allerede havde kigget. Adam havde den mistanke at Sarah havde flere huler og gemmesteder på pladsen, som hun beholdt for sig selv til når hun havde brug for lidt tid alene. Adam klagede ikke, Sarah var efterhånden blevet en stor hjælp. Adam studerede kort de to batterier Sarah var kommet med og lagde dem sammen med de sidste 2 han manglede at teste. Med en smule held kunne han snart teste motorerne rigtigt og få en ide om indstillingerne, som han havde foretaget på slump, faldt inden for den reelle tolerancegrænse. Kalahari (1) Kalahari (2) Kalahari (3) Kalahari (4) Kalahari (5) Kalahari (6) Kalahari (7) Kalahari (8) Kalahari (9) Kalahari (10) Kalahari (11) Kalahari (12) | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
