 |  | Kalahari (4) |
 |
|
|||||||||||||
|
4. Yellow Sands I udkanten af Yellow Sands, ved vejen mod Freetown, ligger det lokale værksted. Værkstedet ejes af Farman Woodcomb. Dengang Farman åbnede værkstedet kunne man stadig læse værkstedets navn på den øverste del af hangarens mur i røde bogstaver næsten en halv meter høje. Vind og vejr har med tiden gjort sit så Farman Workshop & Garage nu er blevet til en serie af uforståelige bogstaver. F m n W k h p & Ca agc På hegnet der går rundt om det meste af grunden er der derfor et skilt af nyere dato, hvor der ganske enkelt står ”Workshop & Garage”. Navnet er og var i international standart, for at gøre det lettere for besøgende at forstå, at der her er tale om et sted, hvor man kunne få ordnet sine skibe og køretøjer. Det officielle sprog er naturligvis international standart, men lokalt er der på Kalahari ord og vendinger, der afviger fra normen, hvilket er ikke er så underligt, da en lokal dialekt, om man vil, er noget man hører på næsten hver eneste planet. På Kalahari og alle andre planeter er langt de fleste, der kommer i daglig kontakt med tilflyttere og gæster dog udmærket i stand til at bruge international standart. Når enkelte tilflyttere til gengæld kommer længere ud på de enkelte gårde og de mere afsides landsbyer så kan man godt komme i berøring med mennesker der ikke bruger den internationale standart. Hangaren ser en smule nedslidt ud. En stor brunlig plamage i tagkonstruktionen, der vender ud mod vejen har fået en omgang rød maling for at forhindre yderligere skade, mens resten af hangaren stadigt er i den originale gule farve, der med tiden er blevet sandblæst, lidt rusten og slidt. Ved siden af hangaren er der flere skure i forskellige størrelser til redskaber værktøj og sågar en lille lastvogn, der står i en garage for sig ved siden af det største skur. Det største skur er Farmans bolig. Farman boede oprindeligt inde i det, der nu er hans kontor i selve hangaren, men det havde den ulempe at alle og enhver, der kom ind i hangaren for at få noget repareret jokkede ind i hans private gemakker. Efter at Farman havde sparket det første halve dusin idioter, der åbenbart ikke kunne eller gad læse, ud af døren, hvor der stod ”Privat” tog Farman, praktisk som han altid havde været, ved lære og byggede skuret, hvor han nu boede. Farman satte en indhegning op og satte et skilt på døren, hvor der stod ”Sprængstoffer”. Nu kom kun de færreste og forstyrrede ham i privaten. Foruden hangaren og de forskellige skure var der en landingsplads. Arealet af denne landingsplads var ikke overvældende, den var beregnet til mindre civile modeller og kunne have en af de gamle Taran 50 transportere med 80 tons lastkapacitet stående i den ene ende, mens en anden Taran 50 eller lignende kunne lande uden problemer. Hvis flere skibe skulle lande var man nødt til at gøre plads ved at køre eller trække dem ind i hangaren hvor der nemt kunne gøres plads til tre. Hegnet i den yderste ende af landingspladsen længst væk fra hangaren var blevet revet væk, efter at en omrejsende købmand havde pløjet det ned. Farman havde debatteret med sig selv, hvorvidt han burde sætte det op igen, men tilsidst havde han besluttet at lade det være som det var. Det havde været første gang at nogen havde revet det ned i et forsøg på at lande, men før det havde flere, mere eller mindre heldige amatørpiloter, skrabet hen af det eller været så tæt på at ramme ind i det, at Farman ikke ville have været i stand til at skubbe foden imellem hegn og skib uden at bruge vold og gøre skade på hegnet, hans egen fod, eller den ene eller anden rustbunke, der netop på det tidspunkt sad på landingspladsen som gammel hund mæt af dage på et læs møg. På den anden side af vejen lå den offentlige landingsplads, hvilket i sin tid havde fået Farman til at købe grunden overfor og bygge værkstedet. Den offentlige landingsplads var næsten dobbelt så stor som Farmans egen og gjorde det muligt for en Phoenix 120C at lande der. Nyere modeller med mere lastkapacitet eller større skibe var tvunget til at lande ved Freetown og sende godset med lastvogn eller med et mindre skib. Der havde været tale om at udvide landingspladsen de sidste 8 til 10 år, men indtil videre så det ikke ud til at blive til andet end snak, så Farman så ingen grund til regne med noget i hans egen levetid. Faktum var at Yellow Sands ikke selv havde midlerne til at udvide faciliteterne og på højere niveau var dem, der sad på pengene, ikke positivt indstillet på at smide den efter en eksisterende landingsplads. Alle de højere instanser var mere gearet i retningen af nye faciliteter, der kunne få gang i ny kolonisation af områder på Kalahari som ikke var under udnyttelse endnu. Mineselskaberne sad på den afgørende del af magten og lokalregeringen understøttede selskabernes forsøg på at få gang i et mineboom som en relativt nem katalysator. Yellow Sands måtte finde pengene selv eller vente. Kalahari (1) Kalahari (2) Kalahari (3) Kalahari (4) Kalahari (5) Kalahari (6) Kalahari (7) Kalahari (8) Kalahari (9) Kalahari (10) Kalahari (11) Kalahari (12) | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
