 |  | Kalahari (11) |
 |
|
|||||||||||||
|
11. Ind i løvens hule ”Fuck, der er der en mere!” Lastvognen svarede igen ved at give et forskrækket ryk fra sig. Udbruddet havde overrasket ham. Sammie gjorde hvad han kunne for at holde den tunge vogn i sporet de andre lastvogne havde kørt i uden at køre den fast. Læsset de havde på var lige i overkanten, specielt når man var nødt til at køre i det her lort. ”Hold din kæft, Huntziger!” Huntziger så ikke engang ud til at have hørt Sammies svar. Han blev ved med at pege i retningen af skikkelsen oppe på højen. Han sad som et jaget dyr med næsen tæt op af forruden. Hvis Sammie var tvunget til at bremse op ville han måske slippe med en blodtud. Sammie var i første omgang positivt indstillet over for tanken, men så kom hans mors tørre realistiske stemme frem i hans baghoved. Hendes stemme dukkede altid op når han ikke var indstillet på at se sandheden i øjnene. Sommetider var denne tendens en god hjælp, selvom han vidste at det faktisk bare var hans mere nøgterne side, men andre gange kunne det virkeligt være som at bide i et råddent æble. ”Han er ikke typen, der tager en blodtud som et vink om at køle af og holde kæft.” Sammie bandede indvendigt. ”Han er typen, der beklager sig over opbremsningen indtil han bliver blå i hovedet. Det eneste senarie, hvor han holder kæft, er hvis opbremsningen og kontakten med den der forrude slår ham ud.” Sammie slugte et ”Amen” der truede med at slippe ud over hans læber. Huntziger kiggede kort over på Sammie da han hørte en halvkvalt strubelyd. ”Hvad!?” ”Tag selen på igen eller du kommer til at kysse forruden, næste gang vi er nødt til at bremse op.” Huntziger stirrede uforstående over på ham, stadig med den begyndende panik malet i hovedet som en sofistikeret forklædning, der var smurt ud over de ellers regelmæssige ansigtstræk. Sammie mærkede blikket og kiggede kort over før lastbilen tvang hans opmærksomhed tilbage til trafikken. Sammie kunne mærke lige dele medlidenhed og vrede bruse op til overfladen igen. Hvorfor havde han fået Huntziger som makker?. ”Tag selen på for helvede!.” Til stor forundring hørte Sammie klikket fra selen lidt senere. Huntziger sagde ikke mere, men rykkede rundt i sædet som skulle han pisse, danse og slå en rekord i en ny disciplin der hed siddende løb for kontorpersonale. Sådan gik det måske i fem minutter. Sammie ignorerede de lejlighedsvise spjæt han kunne høre og se i øjenkrogen og var kommet ind i trafikkens rytme igen. Lastvognen foran ham sænkede farten faretruende ved hvert lille sving, men det var ikke noget problem, når han kunne koncentrere sig om det. Sigtbarheden var ikke god men den kunne have været værre. Afstanden mellem hvert køretøj var med vilje relativt lille så den foran ens eget køretøj ikke kunne nå at opbygge støvskyen til fuld styrke. Det lettede sigtbarheden og mindskede risikoen for at dele af konvojen blev væk for hinanden og kom uden for den afsatte rute. Ledelsen havde været meget strikse med ruten og det punkt at de skulle blive på ruten. Nomaderne havde tilladt dem at komme ind i området men de havde ikke givet dem lov til at fjolle rundt i landskabet som forvirrede børn. Afdelingslederen der havde udvalgt folk blandt de frivillige havde fortalt dem en lille historie i lagerhallen den dag. ”Se på situationen på den her måde.” Afdelingslederen havde holdt en usynlig pakke op i den ene hånd, mens han skubbede en lige så imaginær kasket om i nakken og plantede derefter en tommelfinger i bæltet. ”Hvad ville i sige hvis i der dukkede en mand op på jeres dørtrin. Et ordentligt læs, bevæbnet med en riffel og en kniv på hver hofte og en pakke som han vil aflevere personligt til jeres fordrukne bror, der ligger i sengen med et brækket ben. Han er nødt til at jokke igennem køkkenet og forbi soveværelset du deler med din højgravide kone. Dine 2 småbørn sidder i køkkenet og smider rundt med morgenmaden. Afdelingslederen stoppede kort og kiggede rundt på Sammie og de andre frivillige. ”Lader du den fyr tage en tur ind i soveværelset? Giver du ham lov til at sætte sig ned på toilettet med en god bog så han kan skide i fred?. Lader du ham rode rundt i køleskabet!?. Afdelingslederen ventede et par sekunder for at se om der var nogen, der ville komme med en smart kommentar. Hvis der var så kunne han da med god samvittighed smide dem ud og være af med den bekymring. Han hævede stemmen for at ruske op i forsamlingen. ”IKKE TALE OM!” Han hev fingeren op fra hvilestillingen i bæltet og stak fingeren ud i retningen af et par af de frivillige. ”I klæber til den fyr som øglelort til en gammel støvle indtil hans røv er ude af døren og på samme måde vil de her fyre klæbe til jer. Hvis i på noget tidspunkt begynder at afvige fra ruten og nærmer jer deres køleskab, soveværelse, eller stedet, hvor de skider efter et godt måltid sand, så kan i være sikker på at de gør kort proces med jer.” Afdelingslederen rettede sig op igen og stak fingeren ned i bæltet igen. ”Det her er ingen skide skovtur. Det er alvor. Dem, der ikke har nerverne til det kan fise af.” Armen, der havde holdt den imaginære pakke, pegede nu mod de svære døre, der førte ud af lagerhallen og op hen til elevatoren, der gik op til første sal med kontorerne. To havde taget opfordringen til at finde tilbage til deres normale pligter. Huntziger havde ikke været iblandt dem. Sammie bandede igen da lastvognen foran ham trådte på bremserne og kom faretruende tæt på Sammies forende. Huntziger, der i mellemtiden allerede hang i selen for at kigge efter flere nomader igen, blev med et ryk sendt hen mod forruden, men selen tog imod hans krop længe før hans hoved kom tæt på. ”Hey!” Huntzigers overraskede udbrud skar ind i Sammies ene øre. Der lå en indigneret beskyldning i tonen som Sammie ignorerede, mens han fortsatte med at træde vredt på bremserne og acceleratoren. Sammie kunne mærke at ham begyndte at blive øm flere steder. Han var bange for at de stadig var langt væk fra deres destination. Hvorfor var han egenligt blevet i lagerhallen den dag?. Han kunne have siddet med en flaske Salamander med fødderne oppe på sengen nu, hvis han havde brugt kraniet og var gået med de to andre. ”Fuck!” Kalahari (1) Kalahari (2) Kalahari (3) Kalahari (4) Kalahari (5) Kalahari (6) Kalahari (7) Kalahari (8) Kalahari (9) Kalahari (10) Kalahari (11) Kalahari (12) | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
